De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

202 KØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN Virkelig fagmæssig Uddannelse kom først i Stand, da Mestrene i de forskellige Fag fra 1829 begyndte at danne Skoler for faglig Undervisning. Der oprettedes efterhaanden en Guldsmedeskole, en Malerskole og en Tømrerskole, forskellige Sned- kerskoler og en Bogbinderskole (med Understøttelse af Professor Hetsch). »Poly- teknisk Læreanstalt«, stiftet 1823, ligesom det i 1823 oprettede »Selskab for Natur- lærens Udbredelse«, bidrog i høj Grad til Fremme af industriel Kundskab, ligesaa »Læseselskabet for Haandværkere og Industridrivende«. Til Haandværkernes Uddannelse bidrog endvidere Stiftelsen af »Snedkernes Tegneforening« 1837, af »Haandværkerforeningen i København« 1840 og af »Teknisk Selskab« 1843. Alle disse frivillige Skoler og Foreninger var stiftet imod den gamle Lavsordning med dens Tvang og Ubevægelighed, og paa de to Industriudstillinger i 1834 og 1836 viste Fremskridtet sig. I 1838 stiftedes »til indbyrdes Belæring og til Fremme af Industriens Tarv« Industriforeningen i København, der allerede Aaret efter talte 931 Medlemmer, hvoraf 219 var udenbys. »Meningen var, at Industrien fra nu af skulde naa videre ved egen Kundskab og Dygtighed. Statsbeskyttelse og Monopolvæsen skulde ikke mere være de Piller, den hvilede paa, men den frie og rette Udfoldelse af Ævner og Kræfter.« Hvad der i væsentlig Grad bidrog til at gøre det nye helt nyt og forskelligt fra det gamle var Indførelsen i Industrien — ti i Haandværket skete det først senere — af Dampmaskiner. Ved Aarhundredets Begyndelse var der kun et af disse dengang moderne Uhyrer i Gang i København, det var i Flaadens Maskinværksted paa Hol- men. Den næste blev anskaffet til Brug i Mønten. Den første Dampmaskine, der blev benyttet i en privat Mands Fabrik, blev opstillet 1812 i Farver Holmblads Val- seværk. En Menneskealder senere var der i københavnske Fabrikker ialt 23 Damp- maskiner i Gang. Et Par Aarhundreders bedrøvelige Erfaringer m. H. t. at opelske en større Fa- briksvirksomhed her i Landet havde ganske naturlig gjort de ledende Mænd æng- stelige over for den industrielle Udvikling. De troede ikke ret paa den. Hvad de derimod, saa at sige, kunde tage og føle paa, var Landbrugets Udvikling. De store Landbo- og Toldreformer i det forrige Aarhundredes Slutning begyndte i Trediverne at vise deres Frugter; Landbruget blev det Fundament, hvorpaa Landets Fremtid skulde rejses. Antallet af Skibe under Dansk Flag, som i Krigsaarene 1807—1814 blev opbragt af Englænderne, beløber sig efter engelske Opgivelser til 1381. Hvor mange af disse, der var hjemmehørende i København, vides ikke, men man har beregnet, at Hoved- stadens Handelsflaade — efter Krigen — i Drægtighed var sunket ned til under Halvdelen af, hvad den var før Krigen. Og det uagtet der i Krigsaarene stadig blev bygget Smaaskibe. Da det var Skibene i oversøisk Fart, de engelske Angreb væsentlig var rettet imod, vil det forstaas, at Tabene særlig viser sig i de store Skibes Rækker. Det var ikke blot det gamle Flaadens Leje, det var Byens Havn i det hele taget, der kunde lignes med den tomme Svanerede. Ti det var kun mindre Skibe, der var tilbage: 149 un- der 50 Kml., 64 paa mellem 50—100; 21 paa mellem 100—200; 1 mellem 200—300 og 1 paa mellem 300 og 400.