De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DE FØRSTE DAMPSKIBE 203 Men der var heller ikke niere at sejle efter paa de store Have. De ejendomme- lige Forhold, der havde haaret den danske Søhandel under Verdenskiigene, var forbi; nu maatte man lære, til Vands som til Lands, at hjælpe sig med de hjemlige Produkter. Men efterhaanden gik det dog fremad igen, om end kun langsomt. Af Køben- havns 281 Skibe i 1839 sejlede de 30—40 paa Middelhavet, Island og Grønland Resten gik paa Nordsøen og Østersøen samt i indenrigsk Fart. En stor Del af Landets Skibe havde gaaet i Fart mellem Provinserne og Hoved- staden og forsynet denne med Landbrugsprodukter og Brændsel. Fra de større Byer gik der velsejlende Paketter, jagt- eller slupriggede Skibe i fast Fart paa København, medtagende Passagerer. Men Farten rettede sig endnu som for tusinde Aar siden efter Vindens og Vejrets Luner. Blandt det meget mærkelige, som skete ude i den store Verden, og som Bla- dene herhjemme bragte sparsomme Meddelelser om, var ogsaa den store Opfindelse man havde gjort med et Skib, som kunde sejle uden Vind, ja endog mod Vind og Strøm om det skulde være. Naa, paa engang rykkede Vidunderet nærmere. 1812 var det første Dampskib bleven sat i Vandet i England; 1816 gik det første Damp- skib over Kanalen. Og samme Aar indsendte en Mekaniker, Gillespie, et Andragende til den danske Regering om 10-12 Aars Eneret til at bygge Dampskibe oglade dem gaa i Fart paa alle danske Kyster, saa vel i Kongeriget som i Hertugdømmerne. Kommerce- kollegiet fandt imidlertid Forslaget for vidtsvævende; men da Auditør Bille i 1818 androg om at maatte toldfrit indføre et Dampskib, gik Regeringen ind paa, at den af de tre Ansøgere — foruden Gillespie og Bille var der kommen en tredie til der i Løbet af 1819 kunde sætte en ordentlig Damper, som kunde føre 30 Pas- sagerer, i Fart mellem København og Kiel en Gang om Ugen, skulde faa Eneiet paa denne Fart i 10 Aar. Det blev Bille, der blev den lykkelige, og 21. Maj 1819 stod »Caledonia«, der var bygget paa Værftet »Soho« i Nærheden af London, for fuld Damp og under Kø- benhavnernes Jubel ind paa Københavns Rhed. Det varet rent Eventyr et Par Dage senere at »dampe« op til Helsingør. Men der var næppe nogen, der tænkte sig, hvilken Virkelighed dette Eventyr var Begyndelsen til. »Caledonia«, som ikke blot gik paa Kiel, men ogsaa benyttedes til Lystture i Sundet, fik snart Efterfølgere. Ti Aar efter dens Ankomst var der fire Dampere i ugentlig Fart paa København, »Caledonia« paa Kiel, Prinsesse »Wilhelmine« paa Lübeck, »Dania« to Gange ugentlig til Jylland, og »Den norske« til Frederiksha , Gøteborg og Kristiania. I 1828 satte Staten en Postdamper i Fart mellem Korsør Nyborg. Og i 1830 begyndte den første her i Landet byggede Damper »Frederik V .« sin Fart paa Kiel. , Men Dampskibene blev endnu i lang Tid kun betragtet som mærkelige Udslag af den menneskelige Opfindsomhed. De led endnu af alle Slags Børnesygdomme, var for kostbare til Varetransport og for ubehagelige, for smudsige og stinkende, til at trække mange Passagerer til. Endnu ved Midten af Aarhundredet havde Dampskibsfarten ikke nogen Betydning for Passager- eller Fragtfarten paa København. Derimod skulde man tro, at den havde faaet Betydning for Postforbindelserne Men Generalpostdirektoratet kunde ikke lide større Hurtighed, end del var van i fra gammel Tid. Paa et Andragende om Oprettelse af en Damppaketfart mellem