De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

204 KJØBENHAVN UNDER ENEVÆLDEN København og Jylland i 1825 udtalte Direktoratet sig imod Dampskibene. Det gik saa godt med de fem store Postsmakker, der var i Fart mellem Kallundborg og Aarhus; kom der nu Dampere fra København paa Aarhus, vilde det kun bringe Tab og Forstyrrelse. Postvæsenets Vedholden ved det gamle var selv en saa lidt moderne Mand som Frederik VI for stærk. Da Kongen i 1834 havde læst i Avisen, at et Brev fra Nakskov til Rudkøbing skulde gaa over København, udbad han sig Oplysning om, hvorvidt der var andre Byer i Danmark med lignende Postforbindelse. København selv kunde, efter Tidens Forhold, ikke klage. Med Hamborg var der Postforbindelse to Gange ugentlig over Land, en Gang med Paket og en Gang med »Caledonia«; med Sverige og Norge ligeledes to Gange ugentlig og med Helsingør daglig. Men det var ogsaa den eneste Provinsby, der havde daglig F'orbindelse med Hovedstaden. 1805 var der bleven indrettet en Fodpost i København, foreløbig paa to Aar. Der blev ansat otte Bude, som skulde hente og bringe Brevene to Gange daglig. Med Slag paa en Gong-gong gav de tilkende, naar de var i Nærheden, og saa maatte man møde med, eller for at hente sine Breve. Afsenderen betalte Portoen, der for Byen inden for Voldene var 2 Sk. for Breve under 2 Lod, 4 Sk. for Breve mellem 2 og 8 Lod, 8 Sk. for Breve mellem 8 og 16 Lod. Mellem den indre By og Forstæ- derne kostede de det dobbelte. Som alt nyt vakte det Opsigt; det blev morsomt at benytte Fodposten, og i det første Aar 1806- 1807 besørgedes der 63,686 Breve. Men allerede det følgende Aar maatte Budene indskrænkes til seks, Brevenes Antal var gaaet ned med en Tredjedel. Men et Aar og en Maaned efter, at den første Damper havde sat Københavnere i Forbavselse, 21. Juli 1820 opdagede H. C. Ørsted Elektromagnetismen. Og saaledes havde, uden at Folk havde tænkt over det, den nye Tids to vældige Stormagter, holdt deres Indtog i den lille Afkrog af Verden, som hed Kongens København. Pørst i 1831 — hele 24 Aar efter Bombardementet — havde Byen faaet repare- ret den Skade, de fjendtlige Kugler havde forvoldt, og naaet den samlede Bygnings- masse, den havde før 1807. Men Bebyggelsen, selv de stilfulde, monumentale Byg- ninger, som skyldes C. F. Hansen, bærer Præget af de trange Tider, de er frem- staaet i. Raad- og Domhuset, til hvilket Grundstenen var bleven lagt 1805 paa det gamle Vaisenhus’ Plads, blev indviet 1815, Frue Kirke 1829, — Grundstenen til Alteret var lagt 1. November 1817 ved Reformations-Jubelfesten, men Kirkens Opfø- relse var begyndt 1811 —, Metropolitanskolen blev indviet 1816, men Universi- tetsbygningen blev først paabegyndt 1831 og taget i Brug 1836. Ogsaa Christiansborg Slot havde rejst sig i sin nye Skikkelse — forholdsvis hurtigt, nemlig efter 8 Aars Arbejde — og var bleven taget i Brug 1828. Den Byggetomt, der henlaa længst, uden at der blev arbejdet paa den, stammede ikke fra Ulykken i 1807, men fra Branden i 1795. Det var Nikolai Kirke, som der var mange Planer oppe om, men hvis Taarn endelig fandt Anvendelse som Brandvagt og Udkigstaarn (fra 1807—1892) samt som lidssignal (fra 1868) og til Anbringelse af Byens Normalur. Den gamle Kirkegaard blev benyttet som Kødtorv og Grønttorv indtil 1845, da »Slagterbo- derne« blev rejst. Inden dette skete, havde man fundet Anvendelse for den sidste Brandtomt fra