De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

VIII INDLEDNING billede. Medens Statistikens Landmaalerkunst vilde tegne et Kort over sligt et Land, saa søger vi her at skildre det gennem Illustrationer. En slig Fremstillingsmaade er selvfølgelig stedse udsat for den Indvending: Hvorfor er dette taget med og ikke hint? Det er netop ganske, som naar man bog- stavelig talt vilde give Danmark i Landskabsbilleder: hvorfor er da, kan der altid spørges, Udsigten tilhøjre foretrukket for den tilvenstre, som synes en eller anden tilfældig Besøgende af hint Sted langt smukkere? hvorfor er hin Kirke med- taget, Nabokirken, »der dog er meget ældre eller hyggeligere«, ligesom forsætlig for- bigaaet? Hvorfor skal Vejle altid paradere saa meget, Folk fra Ebeltoft synes, dér er ligesaa smukt? osv. osv. Ja, naturligvis, nogen Tilfældighed kommer der kun altfor let med i Spillet, da Et jo altid er givet: Alt og Alle kan man ikke faa med, det er endda saare Meget, som oftest det meste, man maa lade ligge. Udgiverne af nærværende Værk har da ej heller kunnet og kan ikke gøre andet end at foretage et saa omhyggeligt Udvalg som muligt og give saa mange ledende Firmaer som muligt (o: som det er over- kommeligt, hvis Værkets Omfang skal blive nogenlunde begrænset) Lejlighed til at komme med — og saa lade det bero paa disses frivillige Tilslutning, hvem og hvor mange der kommer med. Vi haaber i saa Henseende det bedste. Og vi tror, der ligger ikke lidet i Vedkommendes egen Dom over, hvorvidt de bør være med eller ej, ikke lidet i dette, om de mener sig forpligtede eller berettigede eller egnede til at medoptages i et saadant Nationalværk, hvis Opgave er at give typiske Illustrationer af vort Næringsliv. Videre kan vi i hvert Fald ikke komme og giver derfor ej heller vort Værk ud for andet og mer, end det herefter maa og kan blive. Det er os paa Forhaand klart, at noget Udtømmende og Systematisk kan vi ad den her valgte Vej aldrig komme til. Men sligt ligger da heller ikke indenfor vort Formaal — derved vilde Opgaven simpelthen blive uoverkommelig, og Værket svulme op til at blive et uformeligt Uhyre af kostbar Vidtløftighed og trættende Uoverskuelighed. * * * Vi begyndte med at sige, at indtil helt langt op i det 19. Aarhundrede var Kjø- benhavns Historie i store Træk tillige det danske Næringslivs Historie. I de sidste Par Menneskealdre gælder dette imidlertid langt fra mere. Udenfor Kjøbenhavn og Frederiksbergs 454.000 Mennesker rummes der i Landets Købstæder 482.000 Menne- sker, og ude paa selve Landet lever der desuden vel henved et Par Hundrede Tusinde af Byerhverv. Efter Skildringen af Hovedstadens Næringsliv i Fortid og Nutid vil derfor følge en tilsvarende Fremstilling af Byerhvervenes Udvikling og nuværende Standpunkt i vore Provinsbyer og i vore Landdistrikter.