De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIII
INDLEDNING
billede. Medens Statistikens Landmaalerkunst vilde tegne et Kort over sligt et Land,
saa søger vi her at skildre det gennem Illustrationer.
En slig Fremstillingsmaade er selvfølgelig stedse udsat for den Indvending:
Hvorfor er dette taget med og ikke hint? Det er netop ganske, som naar man bog-
stavelig talt vilde give Danmark i Landskabsbilleder: hvorfor er da, kan der altid
spørges, Udsigten tilhøjre foretrukket for den tilvenstre, som synes en eller
anden tilfældig Besøgende af hint Sted langt smukkere? hvorfor er hin Kirke med-
taget, Nabokirken, »der dog er meget ældre eller hyggeligere«, ligesom forsætlig for-
bigaaet? Hvorfor skal Vejle altid paradere saa meget, Folk fra Ebeltoft synes, dér er
ligesaa smukt? osv. osv.
Ja, naturligvis, nogen Tilfældighed kommer der kun altfor let med i Spillet, da
Et jo altid er givet: Alt og Alle kan man ikke faa med, det er endda saare Meget,
som oftest det meste, man maa lade ligge. Udgiverne af nærværende Værk har da
ej heller kunnet og kan ikke gøre andet end at foretage et saa omhyggeligt Udvalg
som muligt og give saa mange ledende Firmaer som muligt (o: som det er over-
kommeligt, hvis Værkets Omfang skal blive nogenlunde begrænset) Lejlighed til at
komme med — og saa lade det bero paa disses frivillige Tilslutning, hvem og hvor
mange der kommer med. Vi haaber i saa Henseende det bedste. Og vi tror, der
ligger ikke lidet i Vedkommendes egen Dom over, hvorvidt de bør være med eller
ej, ikke lidet i dette, om de mener sig forpligtede eller berettigede eller egnede til at
medoptages i et saadant Nationalværk, hvis Opgave er at give typiske Illustrationer
af vort Næringsliv.
Videre kan vi i hvert Fald ikke komme og giver derfor ej heller vort Værk ud
for andet og mer, end det herefter maa og kan blive. Det er os paa Forhaand klart,
at noget Udtømmende og Systematisk kan vi ad den her valgte Vej aldrig komme
til. Men sligt ligger da heller ikke indenfor vort Formaal — derved vilde Opgaven
simpelthen blive uoverkommelig, og Værket svulme op til at blive et uformeligt
Uhyre af kostbar Vidtløftighed og trættende Uoverskuelighed.
* *
*
Vi begyndte med at sige, at indtil helt langt op i det 19. Aarhundrede var Kjø-
benhavns Historie i store Træk tillige det danske Næringslivs Historie. I de sidste
Par Menneskealdre gælder dette imidlertid langt fra mere. Udenfor Kjøbenhavn og
Frederiksbergs 454.000 Mennesker rummes der i Landets Købstæder 482.000 Menne-
sker, og ude paa selve Landet lever der desuden vel henved et Par Hundrede Tusinde af
Byerhverv. Efter Skildringen af Hovedstadens Næringsliv i Fortid og Nutid vil
derfor følge en tilsvarende Fremstilling af Byerhvervenes Udvikling og nuværende
Standpunkt i vore Provinsbyer og i vore Landdistrikter.