De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KREDITFORENINGEN AF GRUNDEJERE I DE DANSKE ØSTIFTER indskrænket noget, uamortisable Laan, Serie har indtil 31. Ved Statuttillæg af 18. November 1896 blev Serieinddelingen paa en Maade op- hævet, idet der i Stedet for indførtes Afdelinger, som atter deltes i Underafdelinger med forskellig Rentefod. Man vilde derved bort fra den Nedgang i Kursen, der hid- til altid har vist sig for en ny oprettet Series Obligationer, idet disse nu, naar de bæ- rer samme Rente, ville blive ens og fortløbende fra den ene Afdeling til den anden. Endvidere indførtes i Henhold til Lov af 24. April 1896 ikke-amortisable Laan. Laan kunne nu ydes foruden amortisable enten helt eller delvis uamortisable, dog at det uamortisable Laan eller den uamortisable Del af et Laan ikke maa overstige i/3 af Vurderingssummen. Man har derved forladt den oprindelige Kreditforenings- tanke paa dette Omraade, der satte som Maal, at en Ejendom gennem den successive Afbetaling skulde befries helt for sin Gæld (»Amortisation til Bunds«) — men man trøstede sig med, at dette dog var et saa at sige uopnaaeligt Ideal, som i Praxis næ- sten aldrig blev naaet og maaske ej heller behøvede nogensinde at naaes. Til Gen- gæld er Amortisationen ved de amortisable Laan atter bleven nemlig til 60 Aar. Endelig er Indskudet til Reservefonden, for saa vidt angaar nedsat fra 2 % til 1 °/0, der kan erlægges i 4 Rater. Den i Henhold til disse ændrede Bestemmelser aabnede 7. Marts 1904 ydet Laan til et samlet Beløb af 75,006,300 Kr., nemlig til i % 46,184,200, til 3l/2% 28,662,100, til 3 % 160,000 Kr.. Ved Statuttillæg af 7. November 1900 er endelig oprettet en 8. Serie for fuldt ud amortisable Laan med Rente og Ydelse som for amortisable Laan af 7. Serie, der fremdeles holdes aaben. Af 8. Serie er indtil den 31. Marts 1904 ydet Laan til et samlet Beløb af 68,029,400 Kr., nemlig til 4% 63,366,200 Kr. og til 3J/2 % 4,663,200 Kr. En paatænkt 9. Serie er nærmest beregnet paa udenlandske Obligationskøbere. # & ❖ Foreningen boede fra først af saare beskedent til Leje i Frederiksberggade, men allerede 1857 var Pladsen bleven for trang: man maatte saa nødvendigvis skaffe sig egen Bolig. I St. Kannikestræde blev Foreningens første Bygning rejst, 1860 Hyttede man ind og glædede sig ved nu at kunne falde til Ro i de efter Da- tidens Forhold store, hyggelige Lokaler. Men Udviklingen lod kun Roen blive kort, allerede 1871 indsaa man, at der krævedes ganske andre Rumforhold. Direktionen tænkte dog først kun paa en Udvidelse, men Repræsentantskabet brød nu overtvært, Ejendommen i Kannikestræde blev afhændet og den nuværende smukke Bygning i Nørrevoldgade opført 1875—76. En Tilbygning hertil, som snildt føjer sig til Hovedbygningens ene Hjørne, opførtes i 1897—98. Som den ligger der, Foreningens Bolig, klemt inde mellem høje Huse, syner den ved første Øjekast beskeden og stilfærdig. Men dvæler Blikket nærmere ved Bygningens egen Arkitektur, opdager man let, at den i sine noble, enkle Forhold, Flader og Linier har en egen Værdighed og Sikkerhed over sig: saa rolig solid, saa tilforladelig tryg, ligesom hvilende i Følelsen af sit eget Værd, er netop Institu- tionen selv, »Kreditforeningen af Grundejere i de danske Østifter«.