De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

DEN DANSKE LANDMANDSBANK, HYPOTHEK- OG VEKSELBANK I Foraaret 1871 kom den bekendte Postmand, daværende Fuldmægtig i General- 1 direktoratet, Joseph Michaelsen og daværende Professor i Nationaløkonomi ved Uni- versitetet N. C. Frederiksen ind paa den Tanke at søge oprettet en Bank, hvis For- maal skulde være at yde Støtte til Landbrugerne i Nordsjælland under de da her- skende tiykkede torhold for Landbruget. De udarbejdede en Plan for en saadan Bank, hvis Gi undkapital tænktes sat til % Million Rigsdaler, og livis Opgave opfat- tedes som saa udpræget filantropisk, at i alt Paid en Del af dens Arbejde tænktes udført gratis, omtrent i Smag med Studentersamfundets senere iværksatte Retshjælp for Ubemidlede. Imidleitid lykkedes det ikke de to Ophavsmænd at vinde Tilslutning for deres I anke ellei lejse de til dens Iværksættelse fornødne Midler • den mautte opgives. Men under Arbejdet for dette mere begrænsede Projekt havde de faaet det Indtryk, at der snarere var Stemning for Oprettelsen af en stor, forretningsmæssig ledet Bank, og de gav sig da til at udarbejde nye Planer for en saadan Bank med 6 Millioner Rigsdalers Grundfond; denne Bank skulde ikke alene drive Vexeldiskontering og andre sædvanlige Bankforretninger, men — i Overensstemmelse med en Yndlings- tanke hos Professor Frederiksen — tillige virke som Hypothekbank, saaledes at der gennem den kunde gøres Laan i fast Ejendom i en anden Form end gennem Kreditforeningerne, nemlig baseret paa Udbetaling af Laanene i Kontanter og uden solidarisk Ansvar for Laantagerne. Da den saaledes paatænkte Bank vilde komme til at staa i særligt torhold til Landbruget, idet Hypotheklaanene navnlig tænktes anbragte i Landejendomme, fastholdt Planens Fædre det samme Navn for deres nye Plan, som de havde givet dens Forgænger, nemlig Landmandsbanken. Aabenbart var Øjeblikket slet ikke ilde valgt til Oprettelsen af et nyt stort Bank- institut. 1 hi i den Opgangsperiode, der begyndte i Treserne og bragte en betydelig Udvikling i alle Landets Erhvervsgrene, maatte der nødvendigvis føles Trang til en Forøgelse af Pengeinstitutternes Antal; der fandtes den Gang i Hovedstaden, foruden Nationalbanken, kun Privatbanken, Kjøbenhavns private Laanebank og Industriban- ken, og i Provinserne var der i lidsrummet 1858—70 kun oprettet en eneste ny Bank. Men trods dette maatte de to Stiftere gøre den Erfaring, at det ikke lod sig gøre her i Landet at rejse en saa betydelig Kapital som 6 Millioner Rigsdaler, eller i hvert Paid forniaaede de ikke at rejse Beløbet. De maatte søge Hjælp, hvis de vilde naa deres Maal.