De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN 15 Vand i de nye Grave, og rindende Vand, blev der tilført Graven umiddelbart ved Hanetaarnet en Ledning fra den langt fremskydende Vig af Peblingesøen. Strøm- men i Gravene blev nu saa kraftig, at der længe kunde drives flere Møller ved den. Det er disse to faste Holdepunkter, Hanetaarnet og Vandmølletaarnet, der i Forbindelse med den ældste Gadefortegiielse i København (fra Slutningen af det XIV. Aarhundrede) har gjort det muligt at rekonstruere et Kort over Byen fra om- trent Aar 1300. Det maa antages, at København, der alt dengang havde udvidet sig til at have fire Kirker, paa den Tid havde faaet de fleste af de Gader, der anføres mod Slutningen af Aarhundredet. Det vil ses, at Byen i sin hele Længde gennemskares af den Gade, der stadig Aarhu udreder igennem har hævdet sig som Hovedgade, om end under forskjellige Navne. Mod Øst hed den Fisketorvet eller Fisketorvegade og længere henne Tyske- mannegade. Oprindelig har den vist mundet ud paa Gammeltorv omtrent ved nuv. Skoubogade. Nygade er først anlagt under Christian V., og baade Skoubogade (op- rindelig Skobodegade), Klædeboderne og Saltboderne var fra først af Bode- eller Teltgader paa Torvet. Østergade nævnes først 1492, men var maaske som navnløs Gade til allermindst 100 Aar forinden. Færgebrostræde var sandsynligvis til, i alt Fald som en Sti, ned til Møndrik- eller Færgebroen, der altsaa har ligget mellem Højbro og »Ved Stranden«. Mod Vest udgik, som nærmeste Forbindelsesvej mellem den ældste Del af Byen ved Gamle-Bodehavn og den nye Havn, Ladbrostræde, der førte hen til Ladbroen, d. e. Skibsbroen, omtrent midt i nuværende Kompagnistræde. Ladbrostræde hedder i sin forvanskede Form Læderstræde, men dens vestlige Del blev forandret til Kompagnistræde, da Købmændenes Lavs- eller Kompagnihus blev opført her i umiddelbar Nærhed af Havne- og Handelslivet. Tværs paa disse Gader førte Badstuestræde og Hyskestræde ned til Stranden. Badstuestræde eksisterede sikkert allerede, om end den ikke nævnes, ti Badstuen er uden Tvivl lige saa gammel som Staden, selv om den først forekommer i Do- kumenter omkring 1380. Hyskestræde er en af Byens aller ældste Gader. Det bety- der det Stræde, der løber ned til de »Häuschen«, »Hysken« eller Vandhuse, — man har jo for Resten ogsaa paa Dansk Ordet et »Lille-Hus«, — som det var heldigst at have i Nærheden af rindende Vand, og som i de fleste Byers Barnealder altid fin- des fjernet fra Boligerne. Mod Vest laa Torvet, der oprindelig har strakt sig maaske fra Stranden op til Vor Frue Kirke, som blev opført tidligt i det XIII. Aarhundrede, idet Grundlæg- geren, Absalons Efterfølger som Biskop i Roskilde, Peder Sunesen, døde allerede 1214. Lige over for Kirken og skilt fra den ved Kirkegaarden samt de to Rækker Boder, Kræmmerboderne og Klædeboderne, der senere gik over til at blive en tast Gade under det samme Navn, laa Raadhuset, uden Ivivl nuv. Nr. 47 i Skin- dergade, hvis vestlige Del til for nogle Aar siden endnu hed Klædeboderne. Denne Gade fortsattes i Skinderboderne, som mod Øst førte videre i det maaske noget senere Graabrødrestræde, ned til Slagterboderne paa Bjørnebrogade. Det er disse Slagterboder, — i Tidens Sprog Kødmangerboder, der siden i forvansket Form gav Gaden sit nyere Navn, Kødmanger — Købmagergade. Saltbodernes Bodegade paa Torvets Nordside fortsattes mod Nord i Nørregade.