De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 STRID OM EJENDOMSRETTEN Mellem den og Vandløbet, ned langs det senere Skidenstræde og Nord for Frue Kirke, laa Degnegaarden, paa det nuv. Universitets Grund. Paa den store Plads mellem Tyskemannegade og Skinderboderne laa Hellig- aandshospitalet, der blev opført af Biskop Johannes Krag 1296, samt Graabrødre- kloster, stiftet 1235 af Peder Sunesens Søster, Grevinde Inger af Regenstein. Strækningen Øst for Bjørnebrogade laa hen som store Haver og Marker, Pile- stræde minder endnu ved sit Navn om den landlige Bebyggelse, — ligesom Grønne- gade, der dog ikke er den samme Gade som nu og ikke kan bestemmes nøjere; - begge førte de ind til Pilegaarden. Nord for denne Strækning, altsaa i Egnen om- kring nuv. Klareboder, der ikke eksisterede den Gang, laa Rosengaarden, hvis Navn senere blev overført paa den hele Strækning mellem Klareboderne og Nørreport. Paa Kortet er kun antydet Plankebefæstning fra Hanetaarnet til Vandmølle- taarnet paa den ene Side og til det store Morads paa den anden Side. Der veed man, at der i alt Fald til Dels har været en saadan. Sandsynligheden taler for, at der har været en lignende Befæstning paa Byens Østgrænse, men derom vides for Tiden intet. II. STRID OM EJENDOMSRETTEN TIL KØBENHAVN. BYENS ÆLDSTE HISTORIE. Den nye By voksede hurtigt. Man maaler det ikke IjIoL paa, at den knap 80 Aar efter sit Anlæg havde faaet tre nye Kirker, Vor Frue, St. Peder og St. Clemens, den sidste laa vist uden for Byen, men nok saa meget paa den Rolle, den straks begynder at spille i Kampene mellem Kirken og Kronen, og paa den Skinsyge, den snart bliver Genstand for fra Østersøstædernes Side. Det var sikkert den fædrelandssindede Biskop Absalons Overbevisning, at Kø- benhavn vilde kunne blive til større Gavn for Landet ved at stilles under den kirkelige Magt end ved at lægges under Kronen. Han troede, at der i Gejstligheden, blandt den aandelige Magts Mænd, altid vilde være større Overlegenhed og mere virkelig Sans og Interesse for Fædrelandets Anliggender, end hos Kongerne og de mange Kongsemner, der ofte kun forfulgte rent personlige og egennyttige tormaal. Saaledes modnedes hans Beslutning at skænke Staden til Roskilde Bispestol. Borgen i København forbeholdt han sig for Livstid, men det øvrige Gods synes at være tilfaldet Bispestolen med det samme. Af de mangfoldige pavelige Bekræftelsesbreve, med hvilke Absalon søgte at sikre Bispestolen det ubestridte Herredømme over København, ser man bedst, hvor meget denne Sag laa ham paa Hjerte. Det var det varme Venskab mellem Valdemar den Store og Absalon, der havde frelst Danmarks Rige fra Undergang og Opløsning og lagt Grunden til Valdemarer- nes Stortid. Men det gode og lykkebringende Forhold mellem Kronen og Kirken blev ikke af lang Bestand. Der maa sikkert tidlig have ytret sig Misfornøjelse hos Kongerne med, at København saaledes for bestandig var bleven Kronen berøvet, Kongerne havde ikke een Stad, der kunde maale sig med den. De ældgamle Byer