De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 143
UDK: 338(489)dan St.F.
1. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN
Kammerherre, Godsejer C. Castenschiold, Etatsraad Chr. Holm, Grossererne Gotfr.
Halkier, Chr. Hasselbalch, V. Høffding, H. Klitgaard, Etatsraad P. B. Kjær, Højeste-
retssagfører O. Liebe, Etatsraad H. P. J. Lyngbye, Godsejer Georg Sass, Kammerherre,
Hofjægermester Hannibal Sehested, Kammerherre, Kommandør E. Suenson og Admi-
nistrator Fr. Lassen Landorph.
Direktionen bestaar af Etatsraad J. Larsen, Konferensraad A. Heide og Direk-
tør V. With.
Efter i over en Menneskealder at have haft sit Hovetlkontor paa Børsen, hvor
man henflyttede i 1858, bor Privatbanken nu, som Alle ved, til Huse hos sig selv,
i den nyopførte moderne Storbygning bag Christian IV.s gamle Børs.
Bankens egen Indgang er i Børsgade Nr. 4 & 6. Gennem et Forrum træder
man ind i en Trappehal, hvis Vægge er beklædte med graagul Savonniére-Kalksten,
medens selve Trappen er af Marmor, Trinene af blåne clair og Balustraden paa Si-
derne af norsk antique [oncé. Den fører i ét Løb op til Stueetagen, hvor den ender
i en kvadratisk Forhal, afsluttet med en halvcirkelformet Niche, der hvælver sig
om og ligesom viger højtidsfuldt tilbage for C. F. Tietgens Marmorbuste.
Til venstre træder man derpaa ind i et 900 Alen stort Expeditionslokale, der
strækker sig gennem hele Bygningens Dybde, og hvor saaledes Dagslyset vælder ind
fra begge Sider. Salens Loft, der er delt i stukdekorerede Felter, bæres af 6 Søjler og
6 Pilastre af poleret Granit med ciselerede Bronzekapitæler, medens Væggene er
udstyrede med 5 Alen høje Paneler af smukt udskaaret Teaktræ.
hra den Publikum forbeholdte Plads foran Skranken fører en Trappe ned til
Parterre, hvor Coupons-Kontoret og Depot-Afdelinger er beliggende. Her lindes til-
lige Bankens straalende oplyste Box-Hvælvinger, som stilfuldt ornamenterede sam-
ler sig om en vældig Granitpille, formet og udstyret som en dekorativ Kæmpe-Søjle.
Langs Væggene er opstillet Staalskabe, afdelte i 1264 Rum af forskellig Størrelse til
Udlejning.
I Tagrummet, beskærmet mod Ildsvaade ved Hjælp af en støbt Monier-Hvæl-
ving, er der indrettet Plads til Bankens Arkiv med Elevatorforbindelse til Bank-
lokalet.
Bankens Pengehvælving staar ved en særlig Trappe i direkte Forbindelse med
Expeditionslokalet, og i Trapperummet er anbragt en lille fiks elektrisk Elevator til
Op- og Nedhejsning af Bøger og Kasser.
I hver Etage findes et rigeligt Antal lyse og luftige Toiletrum med flisebeklædte
Vægge, og i Kælderen er indrettet en Cycle-»Stald« til 50 Cycler.
I selve Banklokalerne, med deres klare, lyse Præg af moderne Comfort og
Snille, virker alt paa en Gang storladent og smagbehersket, fra det mindste Kon-
tor-Værelse til selve Expeditions-Lokalet og Bankraadets festlige Samlingssal. Men
det uforglemmeligste Indtryk, det man faar først, naar man kommer, og tager med
sig derfra, naar man gaar — det er af Tietgens unge Imperator-Hoved i Bankens
tempellignende Forhal.
Et Sejrens Symbol. Jul. Schovelin.