De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYENS ÆLDSTE HISTORIE 21 taarnet og Vesterport, omtrent ved Studiestræde, og kaldtes endnu længe i Folke- munde Jærmers Gab. Da senere, omtrent 1528, et Fæstningstaarn blev bygget her udenfor, gik Jærmers Navn over paa det. Men Jærmers Taarn blev snart forvansket til Helmers Taarn, og som saadant eksisterer det endnu, om end som Ruin. Da Kong Hakon af Norge, ihukommende sit Løfte til Kristoffer I. ved Mødet i 1257 om Hjælp og Bistand, i Juli 1259 kom til København med en Flaade, fandt han atter Byen ødelagt og Borgen nedbrudt. Under Krigen mellem Kong Erik og de Fredløse have været i de Kongeliges Magt, snart i Biskoppens, synes København snart at som stod paa de Fredløses KORT OVER GAMLE ØSTERVOLD OG ØSTERPORT SAMT FORSTADEN UDEN FOR DENNE, HVOR SENERE KONGENS NYTORV BLEV ANLAGT Indtil 1W stod Københavns Østerports yderste Porttaarn paa Kongens Nytorv midt imellem »Hesten«, der staar Daa Spidsen af Bastionen til venstre for Porten, og det kgl. Teater. Dette er til Dels bygget i den gamle Stadsgrav og paa den «Kam», et svært Murværk, der gik tværs over Graven. Vejen fra Østerport førte over til Midten af Sejlhuset hvoraf endnu en Del staar bag Charlottenborg (og bruges som Billedhuggerataliers) og bøjede af der og gik videre ad nuværende Lille Strandstræde, der tillige med Store Strandstræde førte ud til St. Annæ Bro og Toldboden. Helsingørsvejen eller »Den store Stenbro«’s Forlængelse kan endnu spores i Skraagaden i Nyboder, " Linier. De nuværende Gader er vist med punkterede Side, og Københavnerne har sikkert haft haarde Tider at gennemgaa. Dog har de ikke tabt Modet. Da saaledes den norske Konge, Erik Præstehader, i Sommeren 1289 med en Flaade kom foran Byen og lagde sig i Rævshaledybet, blev han afholdt fra at angribe den ved Borgernes faste Holdning og maatte nøjes med at hærge paa Amager og Hveen. Men i alle Tilfælde har Byen lidt under den Stands- ning af Handel og Søfart, der var en Følge af de Fredløses og deres Forbunds-