De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

24 KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN fæller, Nordmændenes Hærgninger og Sørøverier, der mindede om Vendernes før Absalons Tid. I en Vise om »Nordens sidste Viking«, den norske Sørøver Alf Erliiigsen, som vi kender fra Ingemann som den frygtelige »Mindre-Alf«, fortælles der om disse Røvertog, der gjorde de danske Farvande øde: Og Sønden sejle de tyske Mænd baade med Mel og Malt. Men Alf han ligger i Øresund, han tager det fra dennem alt. Og om Maaden, hvorpaa den raske Viking gaar frem, fortælles der videre et andet Sted: Alf han staar i Fremmer-Stavn, han ser de Kogge (Sejlskibe) for København. Kender I Alf? Alf han ser udi Søen saa vide, han veed den Sti, som Skib monne skride. Kender I Alf? »Hisset ser jeg de Kogge ni, det bliver mit Gods, som der er udi!« Kender I Alf? Visen fortæller saa videre, hvorledes han alene roede i en Baad ud til Skibene, lovede Skipperne at vise dem, hvor de kunde fange den frygtede Mindre-Alf, men kastede sin Maske med et og stod for de stakkels, fredelige Søfølk som den frygtede Fribytter selv, der snart havde gjort rent Bord. Hr. Alf han hug, til han var mod (d. e. mødig), han stod i 15 Ridderes Blod. Det er nu kun for at pynte paa hans Bedrift, at Skipperne og deres Folk bliver til Riddere. Den Overdrivelse kan man sagtens finde sig i, naar man ellers kan gaa ind paa, at han er ene om det hele. Saa tog han alle de Kogge ni og sejled dermed fra Danmark fri. Kender I Alf? Og der kom Tidend’ til Rostock ind, da blegn ed mangen en Rosen-Kind. Kender I Alf?