De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYENS ÆLDSTE HISTORIE 25 Der græd Enker og der græd Børn, dem havde gjort fattig den skadelig Ørn. Kender I Alf? Det var altsaa Rostocker Skibe, der var paa Vej til det store Marked ved Skaiiør og Falsterbo, som det gik ud over. Men fem Aar senere blev Ørnen stækket. Da blev Tønsberg Jarlen fanget paa et lignende Togt, halshugget og stejlet ovre ved Helsingborg. Uagtet man ikke har nogen direkte Beretning om, at der er foretaget Angreb paa København i denne Periode, har saadanne dog stadig maattet befrygtes, og Aaret efter Erik Præstehaders truende Flaadebesøg eller med andre Ord i 1290 tog Kø- benhavns Borgere fat paa at befæste deres By, der sandsynligvis ved denne Lejlig- hed fik den Udstrækning og de Grænser, som er vist paa det skitserede Kort over Byen omtrent 1300, Side 14. En forsvarlig og ny Befæstning kunde jo holde Fjender ude baade af den ene og den anden Slags, og Københavns Borgere har vist netop paa den Tid omgaaedes med store Planer om at afkaste det gejstlige Herredømme og komme ind under Kronen. Striden mellem den og Kirken var saa hæftig som aldrig før, efter at Kongen — Erik Menved — 1294 havde ladet Ærkebispen, Jens Grand, fængsle. Et Par Maaneder senere er Kongen i København, og her udsteder han en Skrivelse til Byens Borgere, der nok kunde tyde paa en Forbindelse mellem ham °g Borgerne. Først takker lian dem for den Troskab, hvormed de har tjent ham, og for deres faste Holdning over for Rigets og hans Fjender under disses talrige Angreb samt for de Løfter, de har givet ham om en lignende Holdning i Fremtiden. Og til Gengæld lover ham dem, »naar de skulde komme til at fængsle hans Fjender eller fratage dem deres Gods«, at han da vil holde dem skadesløse for alt, hvad de maatte komme til at lide derved. Aaret efter udbrød der et, vist nok længe i Forvejen forberedt Oprør i Byen. Dens Herre var den Gang Johannes Krag, der imod Kongens Ønske var blevet Biskop i Roskilde 1290. Det var sandsynligvis for at minde Borgerne om deres Pligter, at Biskoppen — ligesom hans Formand Jakob Erlandsen i 1254 — gav en Stadsret, eller rettere en Række Lovbestemmelser om Borgernes Forhold over fol- deres Herre og de Straffe, de ifaldt i Tilfælde af Overtrædelse. Den blev udgivet 29. Januar, men virkede ganske modsat sin Bestemmelse. Ti den Paragraf, hvormed den begyndte, indeholdt et Forbud mod at holde Gilder eller lignende Sammen- komster i Staden. Men netop Udelukkelsen af den Ret, som Borgerne havde i alle de kongelige Byer, til at slutte sig sammen i fælles Interesser eller for at opnaa Enighed og dermed større Styrke paa forskellige Omraader, maatte betragtes og føles af Københavns Borgere som en Slags Umyndiggørelse, der harmede og krænkede dem dybt. Og stolende paa Kongens tydelige Ord om at holde dein skadesløse, om de »kom til« at fængsle hans Fjender, lod de Stormklokken lyde samledes bevæbnede og i store Hobe paa Stranden lige over for Borgen og begyndte at skyde »skarpe Pile« over paa den med Blider eller Kastemaskiner. Man kan sikkert