De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYENS ÆLDSTE HISTORIE 27 heraf slutte, at Højbro endnu ikke den Gang har været til, da i saa Fald uden Tvivl det første Angreb var blevet rettet imod den. Borgen tog imidlertid ingen Skade af Bombardementet, men Bispens Udsendinge, som skulde søge at standse Urolighederne, synes at have lidt en ilde Medfart af de vrede Borgere; nogle Købmandsskibe, der tilhørte den tyske Ridderorden i Preus- sen, blev plyndret, men om Oprørets Gang og dets Afslutning vides intet. Om det er Banstraalen eller Bispens Overlegenhed med Hensyn til Troppestyrke der har virket, er os ukendt, men sikkert er det, at det var Biskoppen, der gik af med Sej- ren, og Byens Borgere kom i et Afhængighedsforhold til deres gejstlige Herrer som aldrig før. * * 1 det følgende Aarhundrede ser vi, hvorledes København i stadig stigende Grad er det Punkt i Riget, hvor vigtige Møder holdes og betydningsfulde Bestemmelser tages. Endnu en Gang, i 1306, forsøgte Nordmændene et Angreb paa Byen, men blev slaaet tilbage, og tre Aar senere, ligeledes i København, sluttes der Fred mellem Danmarks og Norges Konger og Aftaler blev trufne om en Forlovelse mellem den norske Hertug Magnus (siden kaldet Smek) og Prinsesse Ingeborg, en Datter af den norske Kong Hakon, der selv var til Stede ligesom Kong Erik af Danmark og Kong Birger af Sverige. Erik Menved synes i det hele at have været Herre over København, uden at man dog ved, hvornaar og hvorledes han har faaet Byen i Vold. Efter et Bonde- oprør i Sjælland i Aaret 1313 var han sandsynligvis selv i Staden, ti i dette Aar, hedder det i en gammel Krønike, lod Kongen mange Bønder hænge uden for Kø- benhavn. Samme Aar var Hansestæderne atter ude efter Byen. En stor Flaade gik op i Sundet, flere Byer blev plyndret og brændt, og naar det udtrykkeligt hed- det, at Amager blev hærget, og København saaledes forblev uantastet, kan man maaske slutte, at det var de kongelige Troppers Nærværelse i Byen, der afholdt de griske Fjender fra et Angreb. I 1329 gjorde Grev Johan den Milde af Holsten sig ved en Krigslist til Herre over Byen, og i 17 Aar sad der nu holstenske og andre tyske Lensmænd paa Køben- havns Hus. De skaltede og valtede, som dem lystede, og brød sig ikke en Døjt om Biskoppen af Roskilde og hans Klager. Straks efter at Valdemar Atterdag var kommet paa Tronen i 1340 bevægede han Biskop Jens Nyborg af Roskilde til at overlade sig Københavns Hus og By, for at han dog kunde have en formel Ret til at faa Fodfæste paa Sjælland. Overdra- gelsen skulde kun gælde for to Aar, og Kongen maatte selv om at faa nogen Glæde deraf. Men den snilde Konge forstod at klare sig. Han pantsatte sin Ret til Køben- havn til nogle tyske Adelsmænd, blandt hvilke Markvard Stove og Konrad Piessen for 7000 Mark rent Sølv. Penge havde Kongen i Øjeblikket mest Brug for, — senere hen kunde der maaske aabne sig Lejlighed til paa en nemmere Maade at komme i Besiddelse af den vigtige By. Om denne Pantsætning af Byer og Landsdele hedder det i den svenske Rim- krønike: End var de Danske skyldige dessen en, som hed Konrad von Piessen,