De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

28 KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN at betale i kølnisk Vægt fri Tre Tusinde lødige Mark og femti. Og havde han derfor til Borge (i Pant) Købmannehavns Hus og Gorghe (Gurre) Roskild’ to Dele og Bytaarnet ved Købmannehavn og disse efterskrevne Herreder ved Navn: Sømme Herred og lille Herred og Tune Herred, disse tre er det. Det synes, som om Kong Valdemar har haft Lyst til at have en Haand i Hanke med- Holstenerne i København. I 1342 blev Bytaarnet, som vist maa være Hane- taarnet, belejret af hans Tropper, der imidlertid kom i Klemme, da Holstenerne fik Hjelp ude fra. Men i sidste Øjeblik viste der sig en Redningsmand. Det var Fredrik von Lochen, en Adelsmand fra Schwaben i Kongens Tjeneste, der kom til med friske Tropper og slog baade Hjælpetropperne og Besætningen, der gjorde Udfald ved »Blidebro«. Men Bytaarnet formaaede han ikke at tage. En østerrigsk Digter har besunget denne Kamp, desværre uden at give nogen som helst Oplysning om Slaget selv eller Stedet, hvor det stod, men vi tager neppe fejl, naar vi bestemmer Stedet som den vestlige Del af Ørstedsparken, hvor et Vand- løb førte fra Peblingesøen til Byens Grav tæt vesten for Bytaarnet, (se Side 14) og over hvilket der — i alt Fald senere — førte en Bro, der passende kunde være den saakaldte Blidebro. Men om Kampen synger Peter Suchenwirt: Man hört von den Galandern gar wenig süsses singen, nur die scharffen Klingen die gaben auf den Helm Klang. hvilket kan gengives paa Dansk: Der hørtes ingen fagre Ord, kun Sværdes Klang paa Skjolde. Først i 1346 kom Kongen, — atter med Sværd i Haand — i Besiddelse af Kø- benhavn, der havde lidt forfærdeligt under de Fremmedes Herredømme. Og det første Kongen gør, da han atter er Herre over Byen, er da ogsaa at bekræfte alle de Fri- heder, som Borgerne i Byen i Tidens Løb havde faaet af hans Forgængere, idet han takker dem for den Redelighed og Uforsagthed, som Raadet og alle Borgere havde vist ham og hans Tilhængere. Under de vanskelige Tider var Roskildebisperne ikke saa ivrige efter at hævde deres Ret til Byen som ellers, og Kong Valdemar forblev i uhindret Besiddelse af den. 1359 fejrede han her med stor Højtidelighed sin Datters, den seksaarige Mar- gretes Trolovelse med den norske Kong Hakon, og fire Aar senere stod deres Bryllup eller rettere den officielle Tilkendegivelse af det med stor Herlighed i København. Brudeparret selv blev rigtignok i al Hast og følgende Tarvelighed viet paa Varberg i Halland, medens den Hustru, som Kong Valdemars Fjender vilde paatvinge den