De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

6 DET ØSTASIATISKE KOMPAGNI heit der hohen Gemeinschaft geniessenden, mit der Gewalt eines Crocodillen im brausenden Meer begabten, wie ein Löwe im Kriegs Wald stehenden und in der Armee an Geschicklichkeit sich auszeichnenden Oberhaupt Sidu.«« *) Det Asiatiske Kompagni stiftedes 1732 med Eneret paa Skibsfarten hinsides det gode Haabs Forbjerg. **) Op igennem det 18. Aarhundrede stod dette Selskab som en Stat i Staten. I Indien og Bengalen besad det Fæstninger, »Forter« og »Loger«, ja herskede over hele Kolonier. Det kunde føre Krig og slutte Forbund, træde i selvstændig For- handling med Fyrsterne i det fjærne Asien, bruge Danerkongens Rigssegl, føre Split- flag og Orlogsvimpel. Talrige og udmærkede var Kompagniets Rettigheder og Be- gunstigelser: de i Selskabet anbragte Kapitaler var fri for al Tynge, dets Skibe fri for Told, Konsumtion og Accise, Havne-, Laste- og Slave-Penge. Alene i Aarene 1766—79 anskaffede Kompagniet sig 9 nye Skibe o: 4 China- farere paa 400—420 Commercelæster hver, samt 5 Ostindiefarere paa 115 — 118 Com- mercelæster, og i 1783 ejede Kompagniet ialt 9 Chinafarere og 6 Ostindiefarere med en samlet Besætning af 1750 Mand. Et sligt Skib gjorde regelmæssig fem Rejser og beregnedes da at have dækket sine Bygnings-, Ekviperings- og Reparationsomkost- ninger. En Rejse til Østasien blev beregnet til at vare i 18 Maaneder, men varede ofte meget længere. Chinafarerne førte en Besætning af 148 Mand, Ostindiefarerne mellem 61 og 72. Om Handelen paa China maa berettes, at der den Gang kun var en eneste Havn aaben for Evropæerne, nemlig den sydligste, Kanton, der ogsaa var »den eneste, hvor Heden var utaalelig«. Oprindelig havde alle Havne været aabne, men de første Evropæere, som kom til China, havde drevet »saa yderlig Genienskab mod Chinesernes Fruentimmer«, at man hurtig havde fortrudt sin Imødekommen. Skibene maatte løbe op i Tigerfloden efter at have taget Lods ved Makao; fem- ten Mil oppe blev de stoppede, visiterede og fik Toldpas til at sejle videre. Saa snart et Skib var kommet til Kanton, lod man straks en Toldbetjent hente og af- talte med ham forud alle de Forretninger, man vilde gøre, ja endogsaa »hvor meget man vilde underslaa i Tolden«. Man ladede derpaa frit uden mindste Modsigelse »under Flagets og Nattens Beskyttelse«. Udlosningen kunde derimod ikke ske, for- inden den saakaldte Opeon, Provinsens Intendant, først havde været om Bord. Han kom ledsaget af 3—4 af de 7 Storkøbmænd i Byen, der havde Monopol paa Udenrigshandelen i Kanton, og hilstes ved sin Ankomst med Musikfanfarer og en Salut paa 11 Kanonskud. Hele Ladningen blev derpaa beset, og de chinesiske Køb- mænd maatte købe og forære Opeon, hvad der af Ladningen behagede ham. Der- efter maatte Skibet efter Maal betale en Afgift af 4,000—4,500 Piastre. Af chinesiske Varer hjemførte et Skib i Almindelighed ca. 2 Mill. Pd. Te og ca. 80,000 Stkr. Silke- og Nankinstoffer. Af andre chinesiske Varer medbragtes til Evropa: Porcellæn, Papir, Kamfer, Boraks og Rabarber. Hvad selve de chinesiske Silketøjer angik, saa var de uovertræffelige i Hvidhed og Blødhed. Den chinesiske Handel skete saa at sige udelukkende med Penge. Evropæerne maatte med andre Ord give Mønt eller Sølv for de Varer, de købte af Chineserne. *) Carl Bruun: Kjøbenhavn. **) Jfr. her og i det følgende Jul. Schovelin: Fra den danske Handels Empire I.