De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 7 Fra Ostindien hjembragtes hvide og kulørte Kattuner, Sirtsel, Tørklæder, Net- teldug, Salpeter, Krydderier og Snørrottinger. En Del af disse Varer forbrugtes her i Landet, hvor man havde vænnet sig til at bruge disse fremmedartede Varer, som ifølge deres Natur for Størstedelen dog vare Luxusvarer, i et for Datiden ligefrem forbavsende Omfang. Med Størstedelen dreves der imidlertid Transithandel paa Udlandet. Den sam- lede Gen udførsel af asiatiske Varer havde f. Ex. i 1772 en Værdi af 3,6 Mill. Rigs- daler Courant, (ca. 10 Mill. Kr.), medens der i Danmark, Norge og Hertugdømmerne blev forbrugt for ca. 347,000 Rdl. . Et haandgribeligt Udtryk for, hvor meget der tjentes paa den østasiatiske hor- retning giver Udbyttet af det Asiatiske Kompagnis Aktier. Ved Asiatisk Kompagnis Fornyelse i 1772 sattes Tallet af Aktier til 4,800 å 500 Rdl. Disse gav i 1773 et Ud- bytte af 8 pCt, de tvende følgende Aar 10 pCt., derpaa gik Udbyttet i 1776 78 ned til 5—7 pCt men under de de derpaa følgende gode Konjunkturer gik det atter op til 10 pCt. og i 1872 endog til 30 pCt. eller 150 Rdl. pr. Aktie. Under disse For- hold steg Aktiekursen til en svimlende Højde, ja naaede endog i Juni 1782: 1900 Rdl., altsaa henimod det firdobbelte af deres paalydende Værdi. I hine Tider var altsaa Kjøbenhavn et Hovedoplagssted for hele Nordevropa af fremmede og fremmedartede Produkter, hentede fra de fjærneste Have og Havne, oversøiske og sydevropæiske Luxusartikler, som havde saare lidet at gøie med vort lille fattige Lands Tarv og Trang, Efterspørgsel og Forbrugsevne. Den ledende com- mercielle Tanke i hele denne Forretning var saa at sige udelukkende' den, at man herfra kunde forsyne andre og rigere Lande med disse Piodukter. »Det er helt underligt at tænke sig, hvorledes der paa denne Vis for saa meget over Hundrede Aar siden blev slæbt Ladning paa Ladning af hine Eventyrlandes rige Skatte rundt om Afrikas Sydspids over det ene store Hav efter det andet hjem til et uanseligt, fattigt og tarveligt Land, til en Krinkelkrogenes Residensstad, der skulde synes at ligge paa Vrangen af Tilværelsen, naar der var Tale om Handel med China og Ostindien. Og just denne afsides og nordligliggende, kluntet byggede og smudsige Søstad blev nu et »Entrepot«, som det hed i hine Dage, for Verdens- handelen med al Slags yppig og fjærn Luxus, skøre og sære Sager og Kræs«. Nu ligger al den Herlighed saa at sige øde, blot den smukke Bygning vidner endnu om fordums Storhed. Christanshavn-Siden er nu i Sammenligning med gamle Dage ligesom blevet den forkerte Side — Livet og Udviklingen gaar Nord paa og holder sig til Kongens-Nytorv-Siden. De engelske Kaperier 1807 ruinerede Kompagniet, og trods alle Genoplivelses- forsøg efter Freden 1814 lykkedes det ikke bringe det paa Fode igen. I 1843 opløstes det definitivt, og for lange, lange Tider var den østasiatiske Æra ude for Danmark. Først 1897, altsaa nøjagtig 90 Aar efter Asiatisk Kompagni fik det Knæk, det aldrig siden forvandt, tog en lille Kreds af private Mænd, med Landmandsbankens Direktør, Hr. Etatsraad Is. Glückstadt, i Spidsen, Initiativet til under moderne For- hold og Former at lade Landet genoptage denne de »lange Rejsers« Fart og deived ligesom genoplive noget af den svundne Stortid.