De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

34 KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN Handsker, Traad og Garn, Peberkager, Sennep samt Metalarbejder som Kedler og Kogekar, som de hjemlige Haandværkere ikke endnu var i Stand til at forfærdige. Endvidere bragte Omlandsfarerne store Mængder af Vin, — baade fransk og tysk (rhinsk) — og Salt hertil. Samtidig med at Handelsselskaberne i de tyske Byer fik mere og mere fast Fod i København, udvikledes der en indenlandsk Handelsstand. Den udenrigske Handel eller rettere Handelen med udenrigske Varer var sikkert for største Delen i Hænderne paa de fremmede Købmænd, og den indenlandske Handel besørgedes af Landets egne Børn. I København havde saaledes alene Byens Borgere Lov til at handle med Landbefolkningen. De havde Toldfrihed i Handelen paa Malmø og andre væsentlige Toldlettelser. Paa Markederne paa Dragør og Skanør maatte Køb- mænd fra København — i Modsætning til Gæsterne — drive forskelligt Købmand- skdb og blandt andet »skæic«, det vil sige forhandle Klæde, hvilket nnsaas for den fineste og fornemste Gren af al Handel. Den udenrigske Handel var dog ikke udelukkende i Hænderne paa de frem- mede Gæster. Allerede omkring Aar 1300 omtales Borgere fra København i tyske Byer, og de har sikkert kun søgt dertil for Handelens Skyld. I Stadsretten af 1294 synes der at gøres Forskel paa »Købmænd«, der vistnok er danske, og hvem det forbydes at sælge Varer fra Skibene eller fra Broen; de skulde derimod faldbyde dem paa Torvet, hvilket netop var »Gæsterne« forbudt. I 1319 fritages endvidere Københavns Borgere for en ny Told, der paalægges Gæsterne, men samtidig adva- i es de imod at indføre Gæsters Varer i Skib sammen med deres egne, da det bli- ver at anse som loldsvig. I 1310 finder vi endelig en københavnsk Handlende, Me- ster Didrik, sandsynligvis en Skrædder eller Overskærer, Klædehandler, der er død i Frisland, og om hvis Gods der føres Korrespondance gennem Raadet i Lybek. I Løbet af det XIV. Aarhnndrede var der kommet saa mange tyske Købmænd hertil som Liggere, at de kunde træde sammen i et fælles Samfund til Værn for deres Interesser, gensidig Hjælp og Fornøjelse, og det Tyske Kompagni blev stiftet. Hvilket Aar det skete, vides ikke; det nævnes første Gang 1382, da der blev vedta- get nogle Bestemmelser, der endnu er bevarede, og i hvilke det udtrykkelig hed- der, at Kompagniet væsentlig er stiftet af Købmænd fra Wismar, Stettin og Stral- sund. Kompagnihuset laa i Tyskemannegade eller, som vi vilde sige, paa Amager- torv, tæt ved Hjørnet af Hyskenstæde, der mulig oprindelig er opstaaet som en Gang fra en Smøge bag Kompagnihusets Gaard ned til de omtalte Huse ved Stranden. Et halvhundrede Aar senere træffer vi første Gang det Danske Kompagni eller Købmandsgilde, der nævnes første Gang i Kristoffer af Bayerens Stadsret 1443. Der gives her Bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med Valg af Embeds- mænd i Tyske og Danske Kompagni, og der tilføjes, at paa samme Maade som i det sidste skal Embedsbesættelsen foregaa i »alle andre gamle og skellige Gilder og Samfund, som af Alder været haver i København«. Denne Jævnførelse af Danske Kompagni med »andre gamle Gilder«, som fra Al- ders Tid har været i København, gør det sandsynligt, at Danske Kompagni er ad- skilligt ældre end 1443. Det har uden Tvivl alt været i Virksomhed, inden Tyske Kompagni blev stiftet. Det danske Gildevæsen, saaledes som det bestod i det XIL— XIII. Aarhundrede som nedarvet fra de hedenske højtidelige Offergilder, og gennem