De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

WILH. COLDING & Co. GROSHANDEL MED KORN OG FODERSTOFFER Vore danske Landmænd har i Tidens Løb modtaget mangen god Lære fra deres holstenske Fæller, og umiddelbart inden Adskillelsen i Fireogtres fik de endnu en slig nyttig Impuls dernedefra hinsides Ejderen: at anvende forskellige Affalds- stoffer til at fodre deres Kvægbesætning med. Hvad man herhjemme i hine den forcerede Korndyrknings Aar ganske naturlig først og fremmest kom i Gang med at bruge, var Klid, livede- og Rugklid. Og det varede da ej heller ret længe, før vi ikke kunde nøjes med Affaldet fra vore egne hjemlige Møller, men maatte indføre Klid fra Hertugdømmerne. Dog hvor langsom var ikke Udviklingen? Endnu i 1865—66 udførtes der herfra danske og svenske Klid til England, hvor de betaltes med en Pris af £ 4-10/ å £ 5-10/ cif engelsk Havn. Overhovedet var den Gang, i Tresernes Midte og sidste Halvdel, Stillingen her- hjemme den, at Landbrugets væsentligste Indtægtskilde ubetinget var Kornsalg til Udlandet, dernæst Export af levende Kreaturer, især Hornkvæg. Paa den sidste Post tjente Landet dog kun en 12 Mill. Kr., paa den første meget over 40 Mill. Kr., og i Finansaaret 1872—73 kulminerede denne Salgsindtægt med hele 50 Mill. Kr. Men netop fra Treseriies Slutning skifter Landbrugsdriften Skikkelse: Kvægexporten begynder at stige paa Kornexportens Bekostning, og de 12 Mill. Kr., Overskudsud- førslen af levende Kreaturer da gav, var allerede i 1875 gennem en jævn, uafbrudt Væxt bievne til 40 Mill. Kr., medens Kornudførslens Værdi omvendt var sunken fra de 40 til 12 Mill. Netop i hine Aar lykkedes det nemlig at indarbejde dansk Hornkvæg paa det engelske Marked: til de ca. 40,000 Sikr. Oxer, Køer og Kalve, vi i Forvejen udførte til Tyskland, kom der i 1865—66 en ny halv Snes Tusind, som gik til England — og i 1875 var vi naaede op til at exportere en 50,000 Kvæghøveder til hvert af disse to Lande. Og samtidig begynder Mejerivæsenet herhjemme at faa god Fremgang : fra 1865 til 1876 steg Udførslen af Smør fra ca. 40,000 til o. 140,000 Tdr. (fra knap 9 Mill. & til o. 32 Mill. S), og i Kreaturudførslen øges Svinenes Andel stærkt — midt i Treserne var Udførslen noget over 50,000 Stkr., ti Aar efter o. 180,000 Stkr. Men med Kvægholdets og den dyriske Produktions voxende Betydning maatte Kravet til Kunslfoder da ogsaa melde sig og trænge paa med stigende Styrke. En af de Første, som øjeblikkelig saa dette, var Wilh. Golding. I Aaret 1854 havde