De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

64 WILH. COLDING & Co. Wilhelm Colding overtaget en mindre blandet Købmandsforretning i Kalundborg. Det var til at begynde med kun smaa Forhold at virke under og kunde derfor ikke heller de første Aar blive til andet end Dagen og Vejen. Men efter Ebbe følger der Flod i ethvert Menneskes Liv, og da Floden kom i Wilhelm Goldings, havde den unge Købmand strax Skuden klar til at fare: her, saa han, var endelig Chancen, et nyt Behov, som skulde tilfredsstilles, netop en ægte Købmandsgerning at udføre! Det var ikke saa helt lige til at se dette strax: ej alene, som alt ovenfor nævnt, udførte vi den Gang Klid i Stedet for at indføre det, men ogsaa af Oliekager gik der endnu i Midten af Treserne 3 Gange saa mange her fra Danmark til England — Raps- og Linkager fra danske Fabriker —, som der ialt indgik fra Udlandet hertil. Men dermed begynder saa ogsaa Bladet at vende sig: fra knap 2 Mill. ® i 1867—68 fordobler Importen af Oliekager sig stadig de følgende Aar, bliver ca. 4 Mill. 1869—70, 7,7 Mill. 1870-71 og 14,7 Mill, i 1871—72! Som Kalundborg i 60erne havde været en af Landets største Kornudførsels- Pladser, saa blev den nu, takket være Wilh. Coldings Virksomhed, en stor Import- Plads for Foderstoffer: holstenske Klid, Palme- og Kokuskager fra Flensborg og Harburg, Bomuldsfrøkager fra England, Rapskager fra Frankrig, Risaffald fra Bre- men, Flensborg (og Kjøbenhavn), senere ogsaa Solsikkekager fra Rusland. Efter Provinsforhold var Firmaets Omsætning særdeles betydelig, idet Kalund- borg forsynede hele det nordvestlige Sjælland, ja det kan endog anføres, at der fra Kalundborg pr. Vogn blev leveret Varer lige til Slagelse og Holbæk, til Trods for de store Omkostninger, hvormed dette selvfølgelig var forbundet. Forbrugerne ind- gav deres Bestillinger paa Kvantummet i Løbet af Sommeren, Indkøbet fandt saa Sted om Efteraaret, hvorpaa Prisen herefter kalkuleredes med en passende Avance. Colding havde saa hurtig og resolut taget Teten, at der i hele denne første Pe- riode fra midt i Treserne til midt i Halvfjerdserne slet ikke var Tale om nogen Kon- kurrence. Men heri skete der naturligvis en Forandring, da Jernbanen Roskilde- Kalundborg fra Maj 1875 blev aabnet for Driften: rundt om ved alle Stationer vox- ede der nu efterhaanden Købmandsforretninger op, og medens Colding tidligere kun havde haft selve Forbrugerne til Kunder, gjaldt det saaledes nu om tillige at forsyne de nye Mellemhandlere, der, efterhaanden som Kendskabet til Foderstoffer nu blev mer og mer udbredt blandt Landmændene, ogsaa fik deres Andel af den vældig voxende Konsum. I 1877 optræder Klid for første Gang i de officielle Ind- førselslister specielt udsondret fra de øvrige »Affaldsstoffer« med det for Datiden enorme Kvantum af 66 Mill, sr, og Importen af Oliekager steg fra 12 Mill. S i 1872 til 40 Mill, i 1876 og 54 Mill, i 1882 for hele Landet. Og hertil kommer endelig Indførelsen af et helt nyt Foderemne, som mægtig hjælper vort Landbrug til at forandre hele sin tidligere Foderbasis — nemlig Majsen, denne Donaulandenes og Amerikas ejendommelige Kornsort, som i gode Høstaar kan give saa kolossal en Overflod, at intet andet Foderkorn eller Foderstof kan sælges saa billigt til Trods for Produktionsstedernes uhyre Afstand fra Nordevropa. I Finansaaret 1871—72 blev der heraf forsøgsvis indført — 117 Tdr., siger og skriver 23,400 Pd. Det følgende Aar prøvede man med Majs i Brænderierne, og Importen steg til 6,7 Mill %. Men i 1876 begyndte ogsaa Landbrugerne at fodre deres Svin med Majs, og Indførslen steg derved med et Slag til næsten 100 Mill <tt> — i 1881 var den