De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

10 KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN I Jordebogen udmærkes ingen med Betegnelsen Borgmester eller Raadmand men saadanne var dog alt paa denne Tid i Virksomhed i Byen. Fra det Øjeblik S aden blev udskilt fra Landet rundt omkring den og fik sin egen Jurisdiktion, havde Bispens Foged paa Borgen paa sin Herres Vegne ført del øverste Tilsyn med Bor- gerne og deres By, hvis Selvstændighed i Begyndelsen sikkert kun var ringe Om- l'w 1’",Hl,-ed® Aar eiter Borgens Anlæg omtales for første Gang Byens Raad, der - bestod af 12 Borgere, af hvilke to havde den Pligt at vogte Byseglet der ikke maatte hænges under noget Dokument, Byen vedkommende, før dettes Indhold var undersøgt af Bispens Foged paa Borgen. Biskoppen, der selv beskikkede til Randet hvem han fandt egnet dertil, havde saaledes stadig Haand i Hanke med Byens Sa- ger, og Raadmændene maatte »ved Gud, Jomfru Maria og alle Helgene« sværge at ’ V1!.e ho deTn Lov °8 Ret’ som Biskoppen giver Staden, styre deres Embede o« rette sig efter Loven uden Persons Anseelse, øjeblikkelig underrette Bispen om alt” hvad der sættes i Værk mod ham og Kirkens Ejendomme, aabenbare for deres Lmbedsbrødre alle onde Anslag mod Byen og dens Beboere og kun meddele Bi- skoppen Raadets hemmelige Vedtægter. Omtrent hundrede Aar senere igen, nemlig 1,368, nævnes der for første Gang Boigmestie i København. I Reglen var der to, stundom dog fire, og i Reglen vals- tes de mellem Raadmændene, i hvis Forhandlinger de førte Forsædet. I Krig førte oigm estre og Raad Betaling over Borgernes vaabenføre Mandskab, toer' i Le- J,!'^lølte j>deIig‘ Vaaben. Det var som Følge deraf kun de fornemste blandt Borgerne, der blev sat .nd i Randet og kunde opnaa at blive Borgmestre nemhg Handelsmændene, og del er først i Slutningen af det XV. Aarhundrede a VI 'A V V I,Ia,an.dværker j Ra?det. Da der ikke kom Tyskere ind i det, nuia den pi j0dte H.a'ldeI®s,ai'tl allerede 1292 have været talrig nok til selv at besætte alle I ladsei ne i Raadet. Den Række Protokoller over Raadets Forhandlinger, som efter Bisko]>pens Bud blev paabegyndt delte Aar, de saakaldte »Stadsbøger«, der har indeholdt uvurderlige Bidrag til Byens Historie, er desværre bleven forlæret i en af de store Ildebrande, der har gjort København til en i historisk Henseende fattig By Psoget af det, som vistnok harmede Københavnerne mest i Forholdet til deres adsherre, var at de ikke som Landets andre Borgere stod under deres Landsdels almindelige Ret men under den gejstlige Ret. Naar et Par Borgere i 1258 tog si» i den (.rad selv til Rette, at de, som foran berørt, hængte en Degn, en Kirkens Mand fri3 Tei n0JStd1Pe’ T i'1 /kkeit e‘ Udtlyk for’ hVad Vi kender andetsteds ha at Gejstligheden, der havde en saa haard Haand at tage paa andre med, var neget eftergivende, naar det gjaldt en af deres egne, hvorover Borgerne let kunde ste Tid ikkP Y”1?' OV11v SyneS de‘ end°g’ a‘ Københa™s Borgere i den æld- ste fid ikke havde deres Xærneting i Byen selv, men blev stævnede til Roskilde Men i hvert hald i Slutningen af det XIII. Aarhundrede har Byen sit eget Ting- n esk'?8h °rge|lle bleV StæVne‘ tH Bytinget eller H1 ’Endeb°d«, den yderste Ende af Skibsbioen hvor Sø- og Handelssager blev afgjort. Stævningen skulde ske ved en B.ysvend, der bar en Slav, som var prydet, ikke med Stadens, men med Biskop- pens Mælke. Bytinget forestodes af Byfogeden, der blev valgt af Bispens Foged paa •toigen 1 Forening med Magistraten. Bytinget blev holdt under aaben Himmel i Raad- s umiddelbare Nærhed, ved dets ene Gavl som oftest, og var begrænset af de