De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS OPKOMST 41 fire Tingstokke eller Tingbænke, paa hvilke Byfogeden og Vidnerne, Stokkemæn- dene, sad, medens den Anklagede stod paa den saakaldte »Tyvesten«. Paa Torvet i Raadhusets Nærhed fandtes Retterstedet, hvor Halshugningen fore- gik — Hængning fandt vist i Reglen, i alt Fald senere, Sted uden for Byen — samt »Kagen«, en Pæl, ved hvilken Forbrydere, der skulde piskes eller »kagstryges«, blev bundne. Endvidere fandt man ogsaa her Byens Halsjærn og »Stok«, det vil sige Gabestokken, der især blev brugt til urolige Markedsgæster. Ogsaa paa anden Maade var København stillet ringere end Landets øvrige Køb- stæder. Her tilfaldt af alle de større Bøder Halvdelen Byen og Halvdelen dens Herre, Kongen. Men i København tog Biskoppen de to Trediedele, og Byen selv fik kun den ene Trediedel. Paa den anden Side beholdt den de mindre Bøder, 9-Skillings- bøderne, ubeskaaret til eget Brug, men de battede ikke meget ved Siden af 40- Marksbøderne, der ofte fordobledes. Den faste Byskat, der aarlig lignedes paa Borgerne efter Formue og Lejlighed, og betaltes ved Mortendagstid, var i lang Tid 100 Mark Sølv*). I Midsommergæld betaltes der af hvert Ildsted, altsaa af hver Familie 2 Sterling (omtrent 16 Penninge); desuden gav liver Familie aarlig 4 Penninge til Fogeden, for at han skulde holde Tyve i Forvaring, fra det Øjeblik de blev grebne indtil den første Tingdag. Denne Afgift, der saaledes ydedes for den offentlige Sikkerhed, kaldtes Tyvestød. Af Bygningerne paa den gamle Markedsplads ved Stranden ydedes der Jord- skyld til Biskoppen -1 Sterling af hver Grund —og til Kommunen gaves deraf Hu- sene paa dennes Jorder, — altsaa mellem de gamle Salte- og Markedspladser og Voldene — en lignende Afgift. Endelig var der Næringsskatterne. Af dem, der deltog i Høstfiskeriet, fik Biskop- pen den saakaldte Bartolomæitold, af hver Skude 1 Grot. Ølkonerne,— det var i Reg- len Kvinder, der fik Tilladelse til at skænke 01, — betalte hvert Halvaar Stadens Herre en Afgift af 2 Øre. Hver Fisker gav 1 Tønde Sild af Vinterfiskeriet, Slaglerne hver Søndag Kød til 1 Sterlings Værdi, Bagerne hver Uge 1 Brød til 1 Skilling lybsk, desuden maatte de fede Biskoppens Svin. Skomagerne skulde garve, hvad Læder, Biskoppen og hans Folk paa Borgen havde Brug for, samt hver levere et Par fær- dige Sko ved St. Nicolai Dag. For at forsvare Bispen og Kirkens Ejendom kunde alle Borgere udbydes med Vaaben, til Skibs eller til Hest. Dog kunde de fordre ikke at føres længere bort fra deres By end een Dags Rejse. Og naar Biskoppen vilde over til Skaane, skulde der altid være en Skude og tolv Maad rede til at føre ham over. Om Byens Ydre faar vi paa et væsentligt Punkt Besked i Jordebogen. I hele Staden nævner den kun lire Stenhuse, et paa Nørregade, to i Tyskemannegade og et, hvis Beliggenhed ikke kan angives. De fleste Huse har saaledes endnu paa gam- mel nordisk Vis været opført af Træ, — »Bulhuse« eller »Bulstuer«, som de kald- tes,— eller, hvad der var langt uanseligere, været klinet af Ler. Set paa Afstand har København saaledes i Slutningen af det XIV. Aarhundrede ikke gjort noget over- vældende Indtryk. Oven over Byens »Stakit« eller »Planker«, der kun ved Stranden, ved *) 1 Mark Sølv var lig 8 Øre, 1 Øre lig 3 Ørtuger, 1 Ørtug 10 Penninge. Oprindelig var 1 Mark Penninge (240 P.) lig 1 Mark, d. e. x/2 Pd. 15-lødigt Sølv; men allerede 1256 var Mønten saa forrin- get, at der paa 1 Mark Sølv gik omtr. 33/4 Mark Penninge.