De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

42 KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN Vandmøllen og ved Byens Taarn støttede sig til større Murværk, har først de græs- og løgbegroede lage paa Lerhusene og Træhusene vist sig, og højt op over dem har de fire Stenhuse og de fem Kirker — Vor Frue—, St. Nikolai—, St. Peder—, St. Klemens samt Graabrødre Kirke og Kloster knejset med deres faste Stenmure og røde lage. Ingen af Kirkerne kan antages at have haft Taarn endnu; naar det i 1386 udtrykkelig hedder, at St. Peders Kirke brændte samt vor Frue Kirkes fire Klokker, saa viser det netop, at Klokkerne hang i Klokkestabel og kunde brænde, uden at Kirken brændte med, men hvor Klokkerne hang i Klokkestabel, var der LANGEBRO OMTRENT 1750. SET FRA AMAGERSIDEN. næppe noget Taarn. Af laarne var der Byens Taarn, antagelig »Hanetaarnet«, om- trent paa det højeste Sted i Byen, Vandmølletaarnet ved Voldens Afslutning mod Havet i Vest (nu paa Vandkunsten), Taarnet ved Havnebommen paa Borgholmen, skraas over for den nuv. Slotskirke, samt endelig selve Borgens Taarn, om det da var rejst igen efter Lybekkernes Bedrift i 1368. Det var sagtens alt sammen kun smaat og ringe nok. Men bag Byen, om man saa’ den fra Land, rullede Sundet sine blanke Bølger. Flokken af Skibe, der gik frem og tilbage mellem Østersøen og de store Have, blev større og større, — Kø- benhavn laa ved en af Verdenslivets Alfarveje. Noget af Færdslen derudefra maatte kunne ledes ind til Havnen mellem Byen og Holmen, der var som skabt til at være Station paa Vejen. Men den, der skulde kunne formaa at drage Byen med ind i det store Handelsrøre, der saa at sige ytrede sig umiddelbart uden for dens Dør, maatte have en Arm, der rakte videre, end Biskoppens af Roskilde.