De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS OPKOMST 57 være lige med Borgerskabets fornemste Blomst, vilde de dog kun være Brødre og Venner med de gode Mænd i Byen. Og helt ubemidlet kunde man heller ikke være, naar man vilde ind i et Lav. Allerede Læredrengen maatte give Indgang og udrede baade Penge og Drikkevarer til Lavet, og det at blive Mester var ikke nogen billig Historie. Men det var jo netop ogsaa en af Lavenes første Bestræbelser at hindre en alt for rask Tilgang. I hvor høj Grad dette er lykkedes, vil man faa et lille Indtryk af ved en Sammenligning, — en Sammenligning, der paa Grund af Oplysningernes Spar- somhed dog ikke ni aa tages alt for rigoristisk, men som dog kan give et Indtryk, - mellem Antallet af Københavns Haandværkere i 1510 og i Jordebogen al omtr. 1380. I denne anføres der 10 Skræddere, 25 Skomagere, en 5—6 Bagere og lige saa mange Smede. Men til Trods for, at denne Liste er fra en Tid, livor Byen endnu laa halvt eller mere end halvt øde hen efter Lybekkernes Ødelæggelse i 1368, og til Irods for dens raske Udvikling efter 1416, finder vi i 1510 i København dog kun 11 Sko- magere, 17 Skræddere, 11 Bagere og 13 Smede. Det var ganske vist kun Mestrene, men tæller vi deres Svende med — 15 Skræddersvende, 15 Skomagersvende, 19 Bager- og 26 Smedesvende — vil dog Tallet ikke svare til Byens Tilvækst uden under Forudsætning af, at Haandværkernes Tal blev holdt kunstigt nede. Og det var netop det, der fandt Sted. Ti der maatte ikke være flere Mestre i Byen, end der var Arbejde for, og en Mester maatte kun liave el bestemt Antal Folk paa sit Værksted for ikke at lave mere Arbejde, end Mestrene skønnede, at der kunde være Brug for i Staden. I flere Lavsskraaer var det fastsat, at en Mester kun maatte have to Svende og en Dreng i sit Brød, og har en af en eller anden ubekendt Grund tre, kan en anden Mester, som trænger til en Svend, gøre Fordring paa den tredie. Af Skomagernes Lavsskraa fra 1509 faar man en Fremstilling af Optagelsen i Lavet. Her som alle Vegne var ægte og ærlig Fødsel og et uberygtet Navn den nød- vendige Betingelse for i det hele taget at kunne komme ind. Uagtet der synes baade at have været Mester- og Svendelav, taler Skraaen kun om Mestrenes Lav og om Svendenes Adgang til Lavet. Den, der ønskede at optages, skulde godtgøre — efter at Undersøgelserne om Fødsel og Navn var tilendebragt — at han havde arbejdet i Staden mindst to Aar som Svend. Han skulde komme tre Gange og bede om Ad- gang. Første Gang kunde han trække sig tilbage, om han vilde, men skulde i alt Fald give en Tønde 01. Naar han kom og meldte sig anden Gang, fik han Lov til at gøre Mesterstykke for at bevise sin Duelighed, — det bestod i et Par gode Støvler og tre Par gode Sko. Atter maatte han give en Tønde 01, men var hans Arbejde fundet tilfredsstillende, fik han Lov til at komme igen tredie Gang. Og denne Gang skulde han have to Gildebrødre til at borge for sig. Der blev straks affordret ham 6 Skilling til Lavshuset, de saakaldte »Huspenge«, og derefter maatte han give »Igangskost«. Den var fastsat til 4 Tøilder 01, Brød og Skinke, — »Bøster« i ridens Sprog, — 2 ferske Retter, Steg, Smør og Ost, saa meget som gik med og desuden 4 Mark Penninge til Messer og Gudstjeneste. Det var en ikke ringe Udskrivning, om end den sandsynligvis ikke er løbet slet saa højt op, som naar Skydebrødrene i vore Dage giver Sølv og Indgangsgilde i det kgl. Københavnske Broderskab og Danske Kompagni.