De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KØBENHAVN UNDER KRONEN GAARD FRA FREDERIK Ill’s TID I NUV. SLOTSHOLMSGADE, NEDREVET 1867 FOR AT SKAFFE PLADS TIL CHRISTIANSGADE. maatte »bruge Embedet 3 Aar efter Mandens Død«. Dog Men dermed var han ikke færdig. Aarsdagen efter skulde han »gøre sin an- den Kost« med 4 Tønder 01, Brød og Bøster, dertil 2 Mark (d. v. s. 1 Pund) Voks og 6 Ørtug (72 Skpr.) Byg. Først nu var han ret Mester i Lavet og maatte nu, saa længe han var yngste Mester, paatage sig Skænkerens Arbejde ved Sammenkomsterne. Dog kunde det hele gøres meget billigere. Nem- lig naar den søgende Svend kunde oplyse, at han ag- tede at gifte sig med en uberygtet Skomagerdatter. Saa slap han med at give den første Igangskost og dertil 2 Mark Penninge, 4 Ørtug Byg og 3 Mark Voks og intet ydermere. De samme Lettelser fik en Mesters Søn, derimod ikke »Sudersvende«, vist- nok de tyske Skomager- svende, selv om de havde giftet sig eller agtede at gifte sig med en Skomager- enke, hvilket ikke var den daarligste Politik for en Skomagersvend, ti Enken derfor var der sat en Pind for Sudersvendenes Vedkommende, ti Skraaen forbød udtrykkeligt Enkerne at lade nogen af disse bestyre Værkstedet for sig eller som det hed: Bruge Embedet med sig. Var det en Læredreng, der blev optaget i Lavet, en »Kendedreng«, som de kaldtes, var det Mesteren, der skulde give Igangskosten, »Kendekosten«, der blev sat til 2 Tønder 01, Brød og Bøster, 2 ferske Retter, Steg, Smør og Ost, saa meget som Behov gjordes. Men for sin egen Søn behøvede en Mester ikke at gøre noget Gilde. Af Skraaen ser man, at endnu i 1510 havde København ligesom i Markedstiden sine bestemte Skoboder og det uden Tvivl i den Gade, der endnu bærer Navn efter