De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

62 KØBENHAVN UNDER KRONEN de Aar, da de vilde Brushoveder sværmede om ved Nattetid paa Byens Gader gjorde alskens gale Streger og brød ind i Husene »helst der, som Vinen smagte bedst og Folk var smukkest«. Til sidst blev der klaget til Magistraten, som gav By- svendene eller Vægterne Befaling til at lade det gaa en Tid, for at se om de ven- frL» °! !’or™anin8er> som de rettede «1 den unge Kongesøn, ikke skulde gie, men da dette ikke skete, lod den Klagerne gaa videre til Kongen. Og denne tog sin Søn for sig »og læste ham et godt Kapitel med Ord og Svøbe« — om det hjalp synderligt, er et andet Spørgsmaal, ti Hertug Christjern var ikke af dem der gerne lod sig sige. ’ Disse Ungdomsgalskaber havde imidlertid ikke forspildt ham hans Yndest hos høbenhavns Borgere Da det rygtedes inden Herredagen, paa hvilken Haandfæst- ningen skulde udfærdiges, at en Del af Adelen, der kendte den unge Konges For- kærlighed for Borgerstanden, havde besluttet at henvende sig til Hertug Frederik af Gottorp Kongens Farbroder, for at tilbyde ham Kronen, begyndte Borgerskabet a knurre. De havde sat alle deres Forhaabninger til den udvalgte Konge os skulde nu maaske se ham vraget! Og de københavnske Borgeres Holdning var saa truende at den vakte stor Bekymring hos Rigsraadet og øvede sin Virkning. f • T\har foran omtalt Christjern II.s ydre Handelspolitik og hans Bestræbelser foi at hæve sine Rigers Handel i Højde med Hansestædernes. Vi skal her kun be- røre hans Omsorg for Næringslivets Udvikling og for Borgerstandens Opkomst, - 1V1 ke ian V1We knække paa een Gan^ sine ydre sine indre Fjen- Christjern IL er den første af alle vore Konger, der har Øje for Samfærdslens Betydning for Handelens Udvikling. Den naturlige Vej, ad hvilken Varer bliver ragt her til Danmark, er og har fra Arilds Tid været Søvejen. Men har den sine tarer nu i vore Dage, hvor Kysterne er besatte med Fyr omtrent som en Gade med Lygter saa havde den dog ganske andre Farer i hine Tider, da Styrmands- kunsten og Sømandskunsten endnu kun var i sin Vorden, da Fyr endnu var ukendt i Norden og da det at være en »Fremmed« var ensbetydende med at være en »Fjende«. I Byerne kunde de fremmede Gæster dog skaffe sig Retssikkerhed os et Forsvar ved at købe deres Fred hos Byens Herre, men ude paa en øde Kyst gik et ikke saaledes til. Stedet, hvor man strandede, havde jo nok en Herre for saa vidt, som hver Kyststrækning hørte ind under et Gods eller et Len, gejstligt eller verds- r de,t Var 1 Reglen umilde Herrer. Som oftest faldt den Skibbrudne tilmed ørst i Hænderne paa Kystens Beboere, og de tænkte altid paa sig selv, før de tænkte paa deres Herre, og ingen af dem vilde de stakkels Skibbrudne vel. Det store Stran- dmgsgods kunde de vel ikke redde helt for sig selv, men en forlist Sømand, som laa paa Stranden med en Pengekat om Livet, og som maaske allerede var død — det var ikke saa let at afgøre, om saadan en druknet Mand var halvdød eller hel- død, naar han laa der paa Stranden, men hvis han ikke var det, kunde han let blive det — og hvem kunde sige noget om ham? t v Sklbbrudne’<< skriver Allen, »betragtedes næsten som en fredløs Mand- Landets hyrste eller hans Lensmænd bemægtigede sig som et lovligt Bytte alt Stran- nigsgodset, og de Strandlidte maatte prise sig heldige, hvis de undgik personlig \ old og Mishandling. Førte Ulykken dem til ensomme og afsides Kyster, traf de