De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVETS OPKOMST 63 sædvanlig en Befolkning, som Rov- gerrigheden gjorde grusom, og Mord forbandt sig da ikke sjælden med Ran.« I 1304 havde Erik Menved sat Livsstraf for Vold, øvet mod Skib- brudnes Liv eller Gods, og saadanne Lovbestemmelser blev i det følgende Aarhundrede gentaget saa tit, at man bedst deraf ser, hvor lidt de hjalp. I Midten af Aarhundredet forekom- mer der Tilfælde, hvor Adelsmænd personlig optræder som Ransmænd over for forliste Købmænd, og selv hvor disse var bedst sikret ved Lo- ven, var det dog ikke anderledes, end at Strandens Herre havde Ret til en betydelig Del af det strandede Gods. Alene Kronens Indtægt af Vrag og Strandinger kunde paa Christjern II.s Tid løbe op til hen imod 100,000 Gylden — 12,500 Mark Sølv — om Aaret; for de andre Strandejeres Ved- kommende kunde det vel ikke naa saa store Summer, men for Eksem- pel for Bisperne af Børglum og Vi- borg, der havde store Besiddelser langs Vesterhav og Kattegat, repræ- senterede Strandingsindtægterne dog altid en meget betydelig Sum. Det var derfor lige saa meget til Gavn for Handel og Søfart og tor det Almene i det hele som til Skade for enkelte Privilegerede, da Christjern II. ved sin Strandingslov paabød, at alt Gods, som blev bjærget i Land, eller som drev i Land, uvægerligen skulde tilhøre de Skibbrudne. Det var en Forordning, der hilstes med stor Glæde af alle, som paa en eller anden Maade havde Interessen af Søfartens og Handelens Udvikling. Nu havde Købmanden dog kun Sø- ens Farer at frygte, og dem styrede Vorherre i Himlen, som man altid maatte fortro sig til. SPRINGVANDSFIGUR »CARITAS« PAA CHRISTIAN IV.s SPRINGVAND PAA GAMMEL TORV, UDFØRT 1607.