De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDEL OG SØFART 89 stand, og de tyske Kræmmeres Dristighed er sikkert kun en Følge af denne Svæk- kelse. Det gik saa vidt, at der i 1560 under Forhandlingerne mellem den unge Konge Frederik IL og Hansestæderne endog var Tale om at genoprette det tyske Kom- pagni i København. Tanken maa dog være bleven kvalt i sin Fødsel, ti der høres aldrig senere noget derom. Hansestædernes Magt var uigenkaldelig brudt, deres For- bund passede ikke længer til Tiden, Sildefiskeriet ved Falsterbo og Skanør blev rin- gere og ringere, Hollænderne havde faaet Overtaget paa alle Handelens Omraader. Senere kom Skotterne og Englænderne til, og endelig begyndte den københavnske Handelsstand atter at gaa paa egen Haand og selv hente sine Varer hjem. Det var ganskes na- turligt, at de københavn- ske Købmænd vendte Blik- ket mod Nord, til Rigets egne Kolonier. Havde der end været nogle, som drev Handel paa Østersøen og Nordsøen i gamle Kong Christjerns Tid, var det dog sikkert blevet færre under Krigen, og der havde tilmed de Fremmede Over- taget. Men paa Island maatte der være gode For- retninger at gøre. Ham- borgerne tjente store Penge paa Øen, de havde haft Eneret paa Sejladsen og Handelen deroppe lige fra Christjern I.s Tid, — hvor- for skulde man lade de RAADHUSET FØR BRANDEN 1728. Set fra Nytorv. Fremmede løbe af med en Fortjeneste, som man lige saa godt selv kunde tage hjem? Det er sandsynligvis Christian III. selv, der har stillet dette Spørgsniaal. Han havde viist sin Interesse for Københavns Handel og Søfart ved at skænke Arealer til betydelige Udvidelser af Havnen, og i 1547 overdrog han Stadens Borgmestre og Raad, »og hvilke de til sig tagendes vorder«, Island og Vespenø som Len med alle Indtægter og Rettigheder paa 10 Aar og Forpligtelse til selv at lade Landet besejle fra København. Denne Forlening vilde under andre Forhold have været til betydelig Fordel for Byens Magistrat; som Sagerne laa, skaffede den den mest Vanskelighed og fortræ- delighed. Hamborgerne vilde ikke lade sig skubbe ud, men satte sig til Modværge, saa Kongen maatte gribe ind og sende Krigsskibe derop. Værre var det dog med Forholdene paa Øen selv. Her var Reformationsstridighederne i fuld Gang; den ka- tolske Biskop Jon Aresen vilde bruge Hamborgerne til at faa de Danske forjagede fra Øen, men Magistratens Foged, Klaus Skriver, fangede ham og hans to Sønner og lod dem henrette. Dermed var Katolicismens Fører borte, den nye Lære blev ved-