Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

Forfatter: A. Colding

År: 1870

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 151

UDK: 532.5

Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
61 141 q 1*1 I" Q*“ 1 [ o cos«------?——— . -ryr I . dH — I o sin M — m .-----------—-=~z . - I . dl, • 7 (1-+-2,88V^) 11 1 L (| + 2,88/m)2 #3J hvoraf aitsaa følger: q sin tø . Hå— .--—7=77 • q2 dH J 1+2,8814« 2 -------------------jr = -------------* .................(o6) 9C0SW. HA—j----------——t-„- • q1 y (l+2,88Vm)2 Naar denne Ligning mellem l og H integreres, erholdes Ligningen for Strømmens frie Vandspeil. Ved at sammenligne Ligningen (56) med Formlen (38) i min tidligere Af- handling om de frie Vandspeilsformer, der er grundet paa den Eylelweinske Theori og som med de her brugte Betegnelser kan skrives: dH gsinco.H3—(ga) . q2 dl gwsoo.H3— q2 ' viser der sig en stor Overensstemmelse imellem begge, og denne bliver endnu større, naar vi bemærke, at Ledningsmodstanden svarende til en Masse-Eenhed af Fluidet, — der naturligviis er ligeslor hvilken Theori vi end anvende —, efter den ældre Theori er ud- niv2 trykt ved: ga.-jj~ ° 8 e^er den nye Theori er udtrykt ved: -jj • Heraf følger nemlig: /XV qa — m . — , \ w ) ’ og da den sidste Formel (54) giver: f Eo V2 = 1 \w ) (l + 2,88./w)2 ’ saa kan Formlen (56) skrives: dH gsv&oa.H3 — (g a). q2 ~dl = ~ /v0 V~’ y \ w ) Overensstemmelsen imellem denne og den ovenfor angivne ældre Formel er vel ikke fuldkommen; men den er paa den anden Side dog saa stor, som man kunde vente, naar det betænkes, at Eytelwein’s Theori kun tager Hensyn til Strømmens Middel- hastighed. Naar det derhos bemærkes, at Formlen (56) fører os til alle de bekjendte Vandspeilsformer, som kunne fremlræde ved plane Ledninger under forskjellige Omstæn- digheder, — ligesaafuldt som den tidligere efter den Eylelweinske Theori fremstillede Formel, — samt al Forskjellen mellem begge kun beslaaer deri, at efter den nye Theori falder og stiger Vandspeilet lidt mindre stærkt end efter Eytelwein’s Theori, synes det at være utvivlsomt, at Formlen (56) tør betragtes som correct.