Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet
Forfatter: A. Colding
År: 1870
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 151
UDK: 532.5
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I. Om Lovene for Vandets Bevægelse i Strømme, som begrændses
af faste Ledninger.
Foranlediget af hele vor mangelfulde Kundskab om flydende Legemers Bevægelse og drevet
af Ønsket om at blive i Stand til paa en tilfredsstillende Maade at kunne løse forskjellige
Opgaver, som Tiden krævede og min Embedsstilling førte med sig, har jeg alt i en lang
Række af Aar været sysselsat med Undersøgelser over flydende Legemers Bevægelse, og Re-
sultaterne af nogle af disse Undersøgelser har jeg meddeelt i tvende Afhandlinger, som
findes optagne i Videnskabernes Selskabs Skrifters 5te Række, 4de og 6te Bind, den første
i Aaret 1855 og den senere i Aaret 1861, hvilke Afhandlinger omfatte Lovene for Vandets
Bevægelse i cylindriske og prismatiske Ledninger.
I den tørste Afhandling har jeg givet en Fremstilling af Resultaterne af forskjellige
interessante Undersøgelser som Kjøbenhavns Commune lod udføre i Aaret 1852 for at
komme til Kundskab om glasserede Rørs Vandføringsevne, hvorom der dengang herskede
en ikke ringe Meningsforskjel blandt forskjellige engelske Ingenieurer, hvoraf Nogle antoge,
at den bekjendte nf Eytelwein fremstillede Theori af Strømbevægelsen maatte være urigtig,
da Vandføringsevnen af Rørcloaker, ifølge deres Erfaring, var langt større end man efter
Eytelweins Theori skulde antage, og disse Ingenieurer paastode derfor, at man ved Cloak-
anlæg med Sikkerhed kunde anvende glasserede Rørcloaker i en meget videre Udstrækning
end det vilde være tilladeligt efter den Eytelweinske Theori.
Med Fuldførelsen af de af Kjøbenhavns Commune foranstaltede Undersøgelser over
glasserede Rørs Vandføringsevne maatte imidlertid den reiste Tvivl om Paalideligheden af
den Eytelweinske Theori forsvinde, fordi det ved disse Undersøgelser blev bestemt paaviist,
at uagtet Eytelweins Iheori kun kan betragtes som tilnærmelsesviis rigtig, saa er den dog
baade saa vel begrundet og i saa nøie Overensstemmelse med Forsøgsresultaterne,
navnlig naar Spørgsmaalet dreier sig om almindelige Ledningers Vandføringsevne, at man
kan være fuldkommen sikker paa, at den Feil, som man begaaer ved at følge Theorien,
næsten altid vil være forsvindende lille.