Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

84 4 I den senere Afhandling, fra 1861, har jeg ved Behandlingen af de frie Vandspeils- former, som kunne fremtræde, naar Strømme med constant Vandføring gjennemstrømme cylindriske eller prismatiske Ledninger, fremdeles fulgt den Eytelweinske Betragtning af Strømforholdene; den Overensstemmelse, som derved blev funden mellem de naturlige Vandspeilsformer, som fremtræde i almindelige cylindriske eller prismatiske Ledninger, og de beregnede Vandspeilsformer, som jeg har fremstillet i min Afhandling, viser tydeligt, at uagtet Eytelweins Theori gaaer ud fra, at alle Dele af Strømmen bevæge sig med samme Hastighed, og Strømmen altsaa paa en Maade betragtes som et fast Legeme, der kun er underkastet en Modstand langs med Ledningens Overflade, saa stemme de erholdte theo- reliske Resultater dog i det Hele saaledes med de sande Naturforhold, at man næppe vil begaae nogen mærkelig Feil ved ogsaa paa dette Punkt at følge Eytelweins 1 heori. Men uagtet det saaledes viser sig paa forskjellige Maader at vi, ved simpelthen at følge Eytelweins Theori og altsaa ganske at see bort fra den indre Bevægelse, som virkelig finder Sted i enhver Strøm, i Reglen under de sædvanlige Forhold tør gjøre Reg- ning paa at komme de sande Naturforhold temmelig nær, saa kan det dog aldeles ikke be- tvivles, at der gives Strømforhold, hvor Eytelweins Theori ikke kan benyttes, fordi den vilde føre til fuldkommen urigtige Resultater, og at saadanne Tilfælde navnlig ville indtræde, hvor Strømforholdene have deres væsentlige Grund i, at ikke alle Strømmens Elementer bevæge sig med samme Hastighed. Saalænge vi holde os indenfor den sædvanlige Kreds af Strømforhold, have vi altsaa Erfaring for, at de Formler, som grunde sig paa den Eytel- weinske Betragtning ere paalidelige; men gaae vi derimod over til at betragte andre Strømme og Strømforhold, kan Sagen blive en heel anden. Men naar dette er klart, og naar det saa derhos betænkes, al det hidindtil ikke har været muligt med Held at anvende den Eytelweinske Theori paa andre Strømme end netop paa dem, som foregaae i cylindriske og prismatiske Ledninger, medens alle andre Strømforhold næsten have været ligesom lukkede for al videnskabelig Behandling, saa ligger det nær at antage, at Grunden til denne høist ufuldkomne Kundskab til Strømfor- holdene i Almindelighed nærmest maa søges deri, at Eytelweins Theori er saa mangelfuld, at den kun er skikket til at give os et Overblik over Strømforholdene i visse Tilfælde, men derimod er ude af Stand til at give os et Udtryk for hvad der virkelig foregäaer i Strøm- menes Indre. At dette virkelig er en af Grundene til vor høist tarvelige Kundskab til Strømfor- holdene, har længe været mig klart, og netop derfor har det i en meget lang Tid, — siden Aaret 1853, da jeg var sysselsat med at bearbeide Resultaterne af de af mig i Communens Tjeneste udførte Forsøg over Vandets Bevægelse i glasserede Rør, — været min Bestræbelse at fremstille en paa de virkelige Naturforhold bedre begrundet Theori af Strømforholdene end den, som Eytelwein har givet. Det er Resultatet af denne Undersøgelse over Strømfor-