Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

5 85 holdene, som jeg her skal have den Ære al fremstille, og det vil bedst fremgaae deraf, hvorvidt mine Bestræbelser ere lykkedes. En omhyggelig Undersøgelse af de i en Strøm stedfindende Forhold havde nemlig overbeviist mig om, at det er fuldkommen urigtigt at betragte alle Elementer af en Strøm som løbende med Strømmens Middelhastighed, da Forholdet snarere maa siges at være det, at hvert Strømelement bevæger sig med sin særegne Hastighed, der er af- hængig af Elementets Plads i hele den betragtede Strøm. Men ligesom jeg dengang hoved- sagelig beskjeftigede mig med Strømme i cylindriske og prismaliske Ledninger, hvori Strøm- hastigheden var constant i hele Ledningens Længde, da Strømmen overalt havde samme Tværsnitsareal, saaledes gik mine første Bestræbelser ogsaa kun ud paa at bestemme den Lov, hvorefter Strømhastigheden varierer fra Element til Element i en saadan Strøm, og for yderligere at simplificere den stillede Opgave betragtede jeg først en Vandstrøm, som bevægede sig paa en plan Flade saaledes, at Strømmen overalt havde den samme Dybde, at Strømmens Brede var meget stor i Forhold til dens Dybde, og at dens Vandspeil netop havde samme Fald, som den plane Bundflade, hvorpaa Bevægelsen fandt Sted. Under disse Forhold maatte nemlig Strømmen bevæge sig med constant Hastighed ned ad den betragtede plane Bundflade, og dette ikke blot saaledes, at Middelhasliglieden, som den Eytelweinske Theori alene tager Ilensyn til, er constant, men ogsaa saaledes, at Strømhastigheden for hvert enkelt Strømelement er constant under hele Bevægelsen. Hvad angaaer Strømhastighedens Variation med Strømdybden, da viser Erfaring, at Hastigheden varierer continuerligt med Dybden saaledes, at den er mindst ved Ledningens Bundflad» og voxer derfra op imod Vandspejlet. Betegne vi Vandspejlets Fald paa en Længde = l af Ledningen ved /«, samt Tyngdekraften ved saa er det klart, at ethvert Strømelement er paavirket af en constant accelererende eller drivende Kraft = g. og da ethvert Strøm- element desuagtet bevæger sig med en constant Hastighed, saa er det tilmed aabenbart, at hvert enkelt Strømelement maa lide en Modstand i sin Hane, som nøiagtig er ligestor med Accelerationen (g. yY Anledningen til denne Modstand er let at see, naar det betænkes, at hvis Ledningens faste Overflade ikke frembød nogen Modstand imod Vandets Bevægelse, saa vilde hele Strømmen bevæge sig med et frit Fald og som en Følge deraf med en jevnt voxende Hastighed formedelst Accelerationen g-y’, men da vi see, at alle Strømelementer vedlige- holde en constant Hastighed i deres Baner, saa kunne vi deraf med fuldkommen Sikkerhed drage den Slutning, at Summen af alle Ledningsmodstande maa være ligestor med den drivende Kraft. Men vi kunne fremdeles indsee, at ligesom den hele Vandmasse i det betragtede Tilfælde maa gjennemstromme Ledningen med en saadan Hastighed, at