Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

Forfatter: A. Colding

År: 1870

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 151

UDK: 532.5

Vidensk. Selsk. Skr. 5 Hække, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 9 B. III

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
68 6 den derved fremkaldte Friction eller Ledningsmodstand netop bliver tilstrækkelig til at holde Ligevægt med den drivende Kraft, som paavirker hele den flydende Masse, saaledes maa ogsaa hvert enkelt Strømelement glide forbi Naboelementerne med en saadan Hastighed, at den derved fremkaldte Reaction bliver ligestor med Accelera- tionen for samme Element; det er altsaa den gjensidige Forskydning af Vanddelenc i Strømmen, som er Grunden til at den Reaction opstaaer, som forhindrer hvert enkelt Strømelement fra at følge Loven for det frie Fald, og som tvinger det til at bevæge sig med en constant Hastighed. Men heraf fremgaaer aabenbart, at naar et Fluidum gjennein- løber en Ledning med constant Hastighed, saa glide de Elementer af Strømmen, som gjen- nemløbe Ledningen med størst Hastighed, paa en Overflade af Strømelementer, der alle have en uendelig lidt mindre Hastighed, forudsat at Fluidet er fuldkommen flydende; denne Elementoverflade glider igjen hen over en anden Elementoverflade, som atter har en uendelig lidt mindre Hastighed, og saaledes fremdeles videre lige ud til Ledningens faste Overflade, hvor Strømhasligheden som sagt er mindst. Ved denne Gliden forbi hinanden af Vanddelene fremkaldes som sagt en lieaction, som for hvert enkelt Strømelement maa va^re ligestor med Accelerationen 5 uden at dette fandt Sted kunde Strømhastigheden umuligt vedblive at være constant. Naar vi skjelne mellem flydende Legemer og faste Legemer, saa betegne vi i Almindelighed de Legemer som fuldkommen flydende, hvis Deles Omflytning imellem hverandre kan til veiebringes ved enhver Kraft, den være nok saa ringe o: ved en uendelig liden Kraft; hvorimod vi ved faste Legemer, derunder indbefattet bløde eller halvflydende Legemer, forslaae saadanne, hvor Delenes Stedforandring fordrer en Kraft af en endelig Størrelse *). Jo længere et halvflydende Legeme staaer fra de fuldkommen flydende Legemer, desto større er den Kraft, hvormed det modsætter sig Delenes indbyrdes Forskydning, og desto større er følgelig den Arbeidsmængde, som udfordres til at forskyde Delene imellem hinanden, og omvendt, jo mere det halvflydende Legeme nærmer sig til at være fuldkommen fly- dende, desto mindre er den Arbeidsmængde, som medgaaer til Delenes indbyrdes For- skydning. Er Legemet fuldkommen flydende, saa glide de enkelte Strømelementer, der ligge hinanden uendelig nær, forbi hinanden med en Hastighed, der er uendelig lille, og Tabet af levende Kraft i selve Fluidet, der er proportionalt med Qvadratel af Hastigheden, bliver derved for hvert enkelt Strømelement uendelig lille i Sammenligning med den dri- vende Kraft, og Tabet i Arbeidsmængde, som finder Sted i et fuldkommen flydende Le- geme paa Grund af Delenes indre Forskydninger, kan derfor betragtes soin forsvindende, lille. Den hele Arbeidsmængde, som medgaaer for at vedligeholde den conslante Strøm- *) H. C. Ørsteds Naturlære § 38.