Om Strømningsforholdene
almindelige Ledninger og i Havet

7 87 hastighed, hvormed et fuldkommen flydende Legeme (t. Ex. Vand) bevæger sig paa den be- tragtede Lednings Overflade, forplanter sig altsaa heelt og holdent fra Element til Element ud til Ledningens Overflade, hvor den tjener til Overvindelse af Ledningsmodstanden; den Kjendsgjerning, at Eytelweins I*ormel i alt Væsentligt viser sig stemmende med Naturen, naar Talen er om Vandføringen af almindelige Ledninger og navnlig om cylindriske Led- ningeis Vandføring, bekræfter aabenbart Rigtigheden heraf. Formedelst Vanddelenes Reac- tion forplanter den drivende Kraft sig altsaa igjennem et fuldstændigt flydende Legeme fra Element til Element af Strømmen ud til Ledningens Overflade, og naar Strømhastigheden langs hele denne Overflade er den samme, saa er det klart, at Strømmen vil paavirke Lednin- gen paa samme Maade, som naar Fluidet var ubevægeligt i det Indre. I dette specielle Tilfælde er det da let at forstaae, at Eytelweins Forme] kan vise sig correct, og i Tidens Løb kan have vundet en større Tillid end den virkelig fortjener, idet en uforandret Bundhastighed netop er et Tilfælde, som hyppigt forekommer, eftersom det indtræder ved alle Strømme, som bevæge sig i Rør med cirkel- formigt Tværsnit, naar Ledningen er heelt eller halvt fyldt, og ligeledes finder Sted, naar en Strøm flyder i en aaben Canal, hvis Bundplan er parallel med det frie Vandspeil. Ved at betragte Strømme, som bevæge sig med en forskjellig Hastighed i de forskjellige Punkter, der følge langs med Led- ningens Overflade, er det paa den anden Side let at see, at Eytelweins Formel, der forudsætter at Hastigheden ved Overfladen af Ledningen er den samme overalt, kun vil være istand til at frem- stille Lovene for Vandets Løb med en vis Grad af Tilnærmelse. Hvad Ledningsmodstanden an- gaaer, da forudsætter den Eytelweinske Tiieori som bekjendt, at denne voxer med Qvadratet af Strømmens Middelhastighed, og denne Antagelse er i det Hele taget fundet saaledes bekræftet af Naturen, at der næppe kan være nogen Tvivl om, at den Reaction, som udgaaer fra Ledningens Overflade og som forplanter sig fra Elementoverflade til Elementoverflade gjennem den hele Strøm, lodret paa Ledningens Overflade, i alt Væsentligt er proportional med Qvadratet af den Hastighed, hvormed de forskjellige Strømelementer glide forbi hinanden. Det er derfor denne j 01 udsætning, som ligger til Grund for de Undersøgelser over Strømforholdene, som jeg i det ? II ° me(ldele , og jeg skal strax bemærke, at da Conseqventserne af denne det^T deF en mærkelis ^aa(^e vise S1ö overensstemmende med hvad Erfaring paa e y eigste har lært, saa holder jeg mig overbeviist om, at den nævnte Forudsætning virkelig grunder sig paa en Naturlov Efter disse foreløbige Bemærkninger ville vi nu gaae over til at betragte en Vand- strøm , hvis Tværsnit er fremstillet i den hos- staaende Fig. I som et Rectangel AB CD, hvori CD betegner det frie Vandspeil, som flyder paral- lelt med den Bundplan AB, hvorpaa Strømmen antages at bevæge sig paa Grund af et Fald af be- vidensk. Selsk. Skr, 5 Række, nalurvidensk. og mnthem. Afd9 Bd.