Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme
Forfatter: J. Mygge
År: 1899
Forlag: H. HAGERUPS FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 127
UDK: 537 531
AF
J. MYGGE
DK. MED.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II
Röntgenstraalernes Betydning for
Lægevidenskaben.
Anatomiske og pliysiologiske Studier.
Ved saadanne have Röntgenstraalerne allerede fundet
rig Anvendelse, saaledes af Julius Woljff Gocht og Hoffa
til Studiet af Knoglernes Struktur, idet de enten have
radiograferet meget tynde Snit (Fournirblätter) af den mace-
rerede og tørrede Knogle, hvilke vare anbragte paa sort Fløjl,
eller have nøjedes med simpelthen at gennemsave den
ikke præparerede Knogle paalangs eller gjøre Tværsnit
paa en halv til en Centimeters Tykkelse og anbringe
Stykkerne ovenpaa fotografiske Plader, som vare indsvøbte
i Naalepapir. Hvor instruktive Billeder der ved sidstnævnte
Fremgangsmaade kan faaes, afgiver et Par af Gocht ff
meddelte Radiogrammer Beviset for. Adskillige, navnlig
franske Undersøgere, f. Ex. Bertin-Sans, Remy og Con-
tremoulin, Tissier have ved Straalernes Hjælp forfulgt
Ossifikationsprocesserne hos Fosteret og hos Børn,
og Serier af saadanne Radiogrammer kunne sikkert blive
af Betydning ikke blot for anatomiske men ogsaa for tera-
tologiske Studier, idet man ad denne Vej vil kunne
naa til en Forstaaelse af visse medfødte Deformiteters
f. Ex. Hofteluxationens Genese (2).
For at komme til Erkendelse af Blodkarrenes
fineste Forgreninger og af Abnormiteter i Arte-
riernes Lejeforhold saa vel i perifere Legemsdele som
i indre Organer (Centralnervesystemet, Nyrerne) har man
paa Kadaver gennem en Hovedgren injiceret en blød eller
halvflydende Masse, som indeholdt et eller andet for
Straalerne uigennemtrængeligt Stof f. Ex. Broncepulver,
og derefter taget Radiogrammer. Denne Methode er be-
nyttet af Remy og Contremoulin, der navnlig love sig
meget af den for Studiet af Kredsløbet hos Fosteret.