Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

49 Opitz har ved Forsøg med forskellige Injektionsmasser fundet, at Ungventum hydrargyri giver det bedste Resultat, og det Radiogram, han (3) gengiver af en saaledes behandlet Haand, er da ogsaa i høj Grad bestikkende. Denne Me- thode, der er optagen ogsaa i andre Lande, maa, navnlig naai den, saaledes som a.f Destot og Berard, kombineres med Radiostereoskopi, kunne give overordentlig anskuelige Billeder af de virkelige Forhold. Forsøg paa, efter for- udgaaet kemisk Præparation, at radiografere Muskler og Nerver ere foretagne af London^. I ikke ringe Udstrækning har man fremdeles allerede forsøgt at studere Bevægelserne i forskellige Led ved Hjælp af Röntgenstraaler, idet man enten i Skærmbilledet har fulgt Bevægelsernes enkelte Faser eller har taget Radiogrammer, naar hinø havde naa.6t deres extreme Grader i den ene eller anden Retning. Ved at tage Kine- matografen til Hjælp er det endog lykkedes at fremstille Bevægelsen lyslevende. Paa denne Maade har saaledes Englænderen Macintyre, der har betydelige Fortjenester af Bioskopiens Udvikling, for det filosofiske Selskab i Glasgow (5) kunnet demonstrere Bevægelserne i Knæ- leddet. Det er dog specielt Haandrodens Artikulationer, hvis Undersøgelse har tildraget sig Opmærksomhed, og Destot og Bnau have i denne Retning gjort indgaaende Studier(6). Saa, vidt det kan skønnøs, ere de af forskellige Undersøgere opnaaede Resultater imidlertid endnu saa lidet overensstemmende indbyrdes, at det maa være til- strækkeligt her at henlede Opmærksomheden paa dette Punkt. Der er end videre gjort Forsøg paa at følge Ven- triklens Bevægelser under Fordøjelsesarbejdet saa vel hos Mennesker som hos Dyr, idet man sammen med Fø- den har indbragt Stoffer, der ere uigennemtrængelige for Straalerne, saaledes som Ferrum reductum, Subnitras bismuthicus og, hos Dyr, smaa Hagl. Roux og Bal- thazard mene at have gjort den interessante Iagttagelse, at Ventriklen i funktionel Henseende er delt i to Afsnit et øverste større, der tjener som et Slags Reservoir for Ingesta, og som ikke viser saa store Bevægelser, at de ere synlige i Skærmbilledet, og et mindre ’ i Nærheden af Pylorus, fra hvilket Ingesta gennem periodiske, heftige, peristaltiske Bevægelser ligesom slynges ud i Tarmen (7)' Om denne Iagttagelse, der ikke ganske falder sammen med, hvad Physiologien lærer, er fuldt ud paalidelig, turde dog være tvivlsomt. Coffier angiver saaledes at have 4