Röntgen Straalernes Anvendelse I Lægevidenskaben Og Deres Betydning For Samme

Forfatter: J. Mygge

År: 1899

Forlag: H. HAGERUPS FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 127

UDK: 537 531

AF

J. MYGGE

DK. MED.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
57 rigtigt sammen«, kommen til Orde, og det er bleven gjort gældende, at fordi Fragmina ikke ere i Kontakt efter Reduk- tionen, derfor kan det endelige Resultat dog blive meget tilfredsstillende, naar Naturens helbredende Kraft faaer Lov til uforstyrret at gjøre sig gældende. Den omhandlede Frygt og deraf resulterende Indvending mod Methodens Anvendelse mister dog største Delen af sin Berettigelse under Forudsætning af, at Radiogrammet tages og udtydes af dertil kompetente Læger, og Prof. Carl Bech i New- York har derfor heller ikke taget i Betænkning at erklære, at Intet i højere Grad end et godt Radiogram er i Stand til at anklage eller undskylde den Læge, som har be- handlet Frakturen (1). Mere Hold synes der, i alt Fald for en flygtig Betragtning, at være i den Indvending, at den biosko- piske Undersøgelse undertiden ikke, eller dog kun efter gentagne Forsøg og ved forskellig Stilling af den læde- rede Extremitet, kan paavise Frakturlinien i Tilfælde, hvor de øvrige kliniske Symptomer antyde Tilstedeværelsen af et Brud, samt at Callus, selv hvor fuldstændig Heling er tilvejebragt, kan præsentere sig paa Skærmbilledet og i Radiogrammet paa en saadan Maade, at det ser ud, som om der endnu var en Solutio continui(2). Heller ikke denne Indvending er imidlertid af afgjørende Betydning, idet den kun godtgjør, at der gives visse Kilder til Fejl- slutning. hvilke det er Undersøgerens Pligt at kende og at eliminere, forinden han fælder sin afgjørende Dom. Disse Fejlkilder, der senere ville blive omhandlede, kunne der- imod ikke afkræfte det Faktum, at der den ene Gang efter den anden ved Röntgenstraalernes Hjælp er konstateret Tilstedeværelsen af Fraktur, hvor den ad anden Vej stil- lede Diagnose gik i Retning af Luxation, eller omvendt, og at man har været i Stand til at paavise Fraktur i Til- fælde, hvor man ellers maatte være bleven staaende ved Diagnosen Distorsion, samt endelig, at man i Tilfælde, hvor Diagnosen Fraktur var stillet, har kunnet faa saa vigtige Oplysninger om Detaillerne, at de have afgivet Indikationer for en rationel Behandling. For den saa hyppige Radiusfrakturs Vedkommende er dette sidste gjort fuldt ud indlysende gennem Iagttagelser af Carl BechS?) og af Kohleyss^). Desuden har Dumstrey^ beskrevet et meget interessant Tilfælde, hvor Radiogrammet viste, at os naviculare var luxeret og havde fremkaldt en Radius- fraktur samt kilet sig ind mellem Fragmina.