Materialkemi For Bygningsteknikere

14 — Svovl forener sig med 2 Atomer Brint til Svovlbrinte (H2S), 1 Atom Kulstof med 2 Atomer Ilt til Kulsyre (CO2). Man udtrykker dette ved at sige, at Grundstofferne har forskellig Valens, idet man ved et Stofs Valens forstaar det Tal, der angiver, hvor mange Atomer Klor eller Brint eet Atom af vedkommende Stof kan forene sig med eller erstatte. Eet Atom Ilt forener sig med to Atomer Brint til Vand (H2O), og Ilten har allsaa Valensen 2 Et Atom Svovl kan ligeledes forene sig med 2 Atomer Brint til Svovlbrinte (H2S), saaledes at Svovl ogsaa her har Valensen 2. Man kalder Grundstoffer med Valensen 1 for eengyldige eller monovalente, med Valenserne 2, 3, 4 og 5 for henholds- vis di valente, t rivalen te, tet rav alente og pentavalente. 1 Atom af et divalent Stof forener sig med 2 Atomer af et monovalent og med 1 Atom af et andet divalent Stof. Naar et trivalent og et divalent Grundstof skal forene sig, maa Forbindelsen indeholde 2 Atomer af det første og 3 af det andet. Aluminium er saaledes trivalent, og Aluminiumille er altsaa sammensat Al2 O3. Hvis et Stof ikke kan forene sig med Brint eller Klor, kan man f. Eks. bestemme Valen- sen ved dets Iltforbindelse, idet Valensen er dobbelt saa stor som Antallet af Iltatomer, der forbinder sig med eet Atom af vedkommende Stof. Meget ofte optræder et og samme Grundstof med for- skellig Valens. Saaledes danner f. Eks. Kulstof og Ilt to forskellige Forbindelser Kulilte CO og Kulsyre CO2. I den første er Kul divalent, i den anden tetravalent. Jærn danner med Svovl Forbindelsen Fe S, Svovljærn, og Fe S2, Svovl- kis o. 8. v. Undertiden forener Atomerne sig til Atom grupper, der optræder som et enkelt Atom af et »nyt Grundstof«. Saa- danne Atomgrupper kaldes »Radikaler«. Ilt og Brint dan- ner f. Eks. et Radikal (OH), der er monovalent og kaldes Hydroxyl; Brint og Kvælstof danner Radikalet (NHJ Am- monium, der ganske optræder som et Metal. 9. Grundstofferne og de kemiske Forbindelser er enten luftformige, flydende eller faste.