Materialkemi For Bygningsteknikere

— 29 — raadner. Den er giftig og fremkalder ved Indaanding i større Mængder Besvimelser. Antændes den, brænder den til Svovlsyrling og Vand. Den er opløselig i Vand, og Op- løsningen reagerer svagt surt. Svovlbrinten er altsaa en — ganske vist svag — Syre, der danner Salte med Metallerne, f. Eks. med Sølv 2 Ag + H2 S = Ag2 S + H2. Sølvet omdannes derved til Svovlsølv, der er sort (det »anløber«). Det samme vil ske med mange Metalsalte og -ilter, f. Eks. med Blyhvidt, Mønje o. fl. Dette Forhold spil- ler bl. a. en Rolle, hvor Oliemaling, der indeholder f. Eks. Blyhvidt, er udsat for Svovlbrinte, idet Oliemalingen derved bliver mørk, fordi Blyet omdannes til sort Svovlbly. Med Ilt og med Ilt og Brint danner Svovl flere Forbin- delser. Her skal kun omtales Svovlsyrling og Svovlsyre. 32. Svovlsyrling (S vo vldioxyd), SO2. Naar Svovl an- tændes, vil det brænde med blaa Flamme til Svovlsyrling, der er en farveløs Luftart med en stikkende Lugt. Den er letopløselig i Vand, idet 1 Rfg. Vand ved almindelig Tem- peratur opløser ca. 50 Rfg. Svovlsyrling. Opløsningen reage- rer surt og danner Salte med Baserne, hvis Sammensætning svarer til en Syre af Sammensætning H2 SO3. Denne Syre kendes imidlertid ikke i fri Tilstand, men kun i vandig Opløsning, idet den ved Opløsningens Opvarmning uddrives som SO2. Saltene af denne Syre kaldes svovlsyrlige Salte, og Forbindelsen H2 SO3 burde derfor hedde Svovlsyrling, medens SO2 burde hedde Svovlsyrlinganhydrid, idet man ved et Syreanhydrid forstaar en Syres Afvan- dingsprodukt, der dannes, naar al Syrens Brint og en tilsvarende Mængde af dens Ilt bortgaar som Vand. Svovl- syrlingens Anhydrid faar altsaa Sammensætningen H2 SO3 4- H2 O = SO2. Da selve Svovlsyrlingen som nævnt ikke kendes i fri Tilstand, plejer man at kalde Svovlsyrlinganhydrid for Svovl- syrling.