Materialkemi For Bygningsteknikere

— 37 — 1627 i Ungarn, og derfra bredte Anvendelsen hertil sig hur- tigt i alle minedrivende Lande. Krudt er en mekanisk Blanding af Kalisalpeter, Trækul af Løvtræer og Svovl. Salpeteret skal levere den til For- brændingen nødvendige Iltmængde. Trækullet skal ved sin Forbrænding udvikle Gassen. Svovlet har til Opgave at lette Trækullets Antændelse. Ved Krudtfabrikationen pulveriseres Bestanddelene fint hver for sig og blandes omhyggeligt, hvorefter de presses til Kager, der atter knuses til Korn. Saavel Blandingsforholdet som Kornstørrelsen afhænger af den Anvendelse, der skal gøres af Krudtet. Til Sprængkrudt bruges 65 °/0 Salpeter, 13 % Svovl og 22 °/o Kul- Krudt maa opbevares tørt, fordi det indsuger Fugtighed fra Luften. Er det blevet fugtigt, kan det atter tørres og genvinder derved sine oprindelige Egenskaber, hvis Vandindholdet ikke har oversteget 5 °/0. I modsat Fald vil det være forringet, fordi det større Vand- indhold har udtrukket Salpeteret, der ved Tørringen atter udskilles paa Kullets Overflade. Undertiden anvendes Krudtet til Sprængninger som kom- primeret eller pris mat isk Krudt. Det er da formet som Cylindre eller Prismer, der i Aksens Retning har et Hul til Tændsnoren eller Ledningen til Antændelsen. Antændelsen af Krudtet til Sprængninger kan ske ved elektriske Gnister, hvilket har den Fordel, at man kan tænde flere Steder samtidigt. Ved mindre Sprængninger f. Eks. af store Sten antændes Ladningen i Reglen med Bick- fords Tændsnor (opfundet 1831), der er et Heltet Jute- hylster, fyldt med finkornet Krudt. Det har den Egenskab, at der i en vis Tid brænder en ganske bestemt Længde af Tændsnoren. Krudt hører til de langsomt virkende Sprængstoffer, og dets Virkning forholder sig derfor til de brisante som et Tryk til et Stød. I Modsætning til det ovenfor omtalte »sorte Krudt« an- vendes nu hyppigt røgsvagt Krudt, hvis væsentligste Be- standdel er Skydebomuld.