Materialkemi For Bygningsteknikere

— 43 Navnet »Fosforos« = Lysbærer). Naar det antændes, bræn- der det til Fosforsyreanhydrid. Det gule Fosfor fremstilles af Knogler, der brændes og males, hvorefter de behandles med Svovlsyre. Den fosfor- sure Kalk omdannes derved til sur fosforsur Kalk, der er opløselig i Svovlsyre. Denne bortdampes, og Resten glødes i Hvidglødhede med Kul, hvorved der overdestillerer gult Fosfor. Fabrikationen er paa Grund af Fosforets Giftighed meget farlig, og der findes derfor kun faa Fosforfabrikker. Det gule Fosfor anvendtes tidligere meget til Tændstik- ker ; men paa Grund af dets Giftighed og Brandfarlighed er dets Anvendelse hertil forbudt i de fleste Lande. Nu anven- des det hovedsagelig til Fremstilling af rødt Fosfor, i Medi- cinen og til Rottegift. Det røde Fosfor er helt forskelligt fra det gule. Det er et mørkerødt Stof, der er ganske lugtfrit, medens det gule har en ejendommelig hvidløgsagtig Lugt. Det ilter sig ikke i Luften, antændes først ved 200 0 og kommer saale- des ikke i Brand ved Gnidning. Det er ikke giftigt og er uopløseligt i Svovlkulstof. Vægtfylden er større end det gule Fosfors (2,3). Det fremstilles ved Ophedning af gult Fosfor i længere Tid i lukkede Kar til 240°. Ophedes det røde Fosfor til højere Temperatur, gaar det atter over til gult Fosfor. Rives det røde Fosfor med stærkt iltholdige Stoffer, kommer det i Brand, og herpaa beror dets Anvendelse i Tændstikfabrikationen. Ved de nu anvendte Tændstikker — »Sikkerheds- tændstikker« — bestaar Satsen (»Hovedet«) af en Blan- ding af ilt- og svovlrige Stoffer, f. Eks. klorsurt Kali og Svovlantimon, medens Strygefladen bestaar af en Blanding af rødt Fosfor og Svovlantimon. Ved »glødefri« Tændstik- ker er Tændstikken imprægneret med Alun eller svovlsurt Magnium. Det er store Mængder rødt Fosfor, der aarligt benyttes til Tændstikker (over 1000 Tons). 49. Fosfor danner flere Forbindelser med Ilt og Brint. Her skal kun omtales Fosforsyren.