Materialkemi For Bygningsteknikere

— 45 — er urene. Kulstoffets Egenskaber er meget forskellige efter de Former, hvori det optræder, og disse skal derfor omtales nærmere hver for sig. 53. Diamanten er det haardeste af alle kendte Stoffer. Den findes kun faa Steder i Verden, navnlig i Indien, Bra- silien og Sydafrika. Den naturlige Diamant er af ret uan- seligt Ydre med afrundede Krystalflader. Den er meget stærkt lysbrydende og er tit helt farveløs (Diamanter af »reneste Vand«). Ikke sjældent er den dog farvet gullig eller brunlig og kan endog være helt sort. Saadanne farvede Diamanter er af ringere Værdi end de farveløse. Diamanten anvendes navnlig til Smykkesten og slibes til dette Brug i forskellige Former. Desuden anvendes den til Glasskæring og -mærkning, til Boring og Savning i Sten og til fin Gra- vering i Sten. Hertil benyttes naturligvis kun smaa eller sorte Diamanter. De indstøbes med Bly i en Holder (Glar- mesterdiamariter). 1 Modsætning til Diamant er Grafit en god Leder for Varme og Elektricitet. Det forbrænder meget vanskeligt og benyttes derfor blandet med ildfast Ler til Smeltedigler for tungtsmeltelige Metaller. Grafit kan fremstilles kunstigt ved at opløse Kulstof i smeltet Jærn og afkøle Opløs- ningen langsomt; men desuden fremstilles der store Mæng- der Grafit kunstigt i den elektriske Ovn. 54. Grafit har udstrakt Anvendelse til Blyanter, Smørelse, Kakkelovnspulver, Grafitmaling m. m. Blyanter fremstilles ved at male Grafit, blandet med 0,8 —1,6 °/o ildfast Ler. Blandingen presses til Stænger, der glødes i Lermufler og derefter indlægges i Træ. Ved at variere Lertilsætningen og Glødningen kan man fremstille Blyanter af forskellig Haardhed. 55. Det amorfe Kul findes naturligt som Stenkul, der er dannede ved naturlig Forkulning af Fortidens Plante- vækst. De er dybsorte, tætte og skifrede og har muslet Brud. De bestaar ikke af rent Kulstof, men indeholder vekslende Mængder af andre Stoffer, navnlig Brint, Kvælstof og Aske- bestanddele. Størst er Kulstofindholdet hos Antracit, hvor