Materialkemi For Bygningsteknikere

Forfatter: A. L. VANGGAARD, J. JONAS

År: 1918

Forlag: JUL. GJELLERUPS FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. Udgave

Sider: 92

UDK: 54 (024)

UNDERVISNINGSMIDLER FOR TEKNISKE SKOLER

— UDARBEJDET I TILSLUTNING TIL DEN NY LÆSEPLAN FOR SKOLERNE —

AF

J. JONAS

CAND. POLYT., FOKSTANDER

FOR DEN TEKNISKE SKOLE I AARHUS

A. L VANGGAARD

CAND. POLYT., LÆRER

VED STATENS TEGNELÆRERKURSUS

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 102 Forrige Næste
— 48 — selve de ildelugtende Produkter, medens Bakterierne, som har dannet dem, bliver i Filtratet. Da Trækul hverken indeholder Svovl eller Fosfor, egner de sig udmærket som Brændsel ved Udvinding af Metaller, navnlig al Jærn, til Opvarmning af fine Staalsorter under deres P oparbejdning o. s. v. Desuden bruges Trækul til Krudt og som Tegnekul. Gode I rækul skal have en dybsort Farve med blaaligt Skær, glinsende Tværsnit, vise tydelig Træstruktur og have en lys og klar Klang. Trækul kan fremstilles ved, at man opheder Træet i »Miler«, o: store, bikubeformede Hobe, der holdes tildæk- kede med Jord og Græstørv. Milen tændes ved Foden, og man leder efterhaanden Forbrændingen gennem hele Milen ved at fjerne Dækmaterialet enkelte Steder. Efter endt Ud- brænding tildækkes Milen helt og henstaar til Afkøling. Ved denne Fremgangsmaade mister man imidlertid de flygtige Stoflei, som indeholdes i Træet, og da disse er ret værdi- fulde, sker Fremstillingen af Trækul hensigtsmæssigst ved al ophede Træet i lukkede Jærnretorter, saaJedes at Destil- lationsprodukterne kan opsamles. De bestaar i Hovedsagen af Træspiritus, Eddikesyre og Trætjære. 59. Koks og Cinders fremstilles ved tør Destillation af Stenkul. Formaalet med Destillationen kan enten være Fremstilling af Belysningsgas (s. d.) eller Fremstilling af Cinders. I første Tilfælde anvender man stærkt gasholdige Kul, der ved Ophedningen delvis smelter og bager sammen; men saadanne Kul indeholder sædvanlig en hel Del Svovl (i Form af Svovlkis), og Koksene er derfor ikke svovlfrie. Desuden er Gaskoks temmelig skøre og giver i Reglen mere Aske end Cinders. Disse fremstilles nemlig i særlige Cinders- fabrikker, hvor Hovedvægten lægges paa Koksfabrikationen, og hvor Gassen er et Biprodukt, der i Reglen benyttes dels til Opvarmning af Kulretorterne og dels til Inddampning af Saltopløsninger. »Brændingen« af Cinders foregaar ved højere Temperatur, end der anvendes ved Gasfabrikationen, og de