Materialkemi For Bygningsteknikere

— 62 — 86. Fluorsilicium Si Ft dannes ved Indvirkning af Flus- syre paa kiselsure Salte (f. Eks. paa Glas, der altid inde- holder Silikater). Det er en farveløs Luftart, der øjeblikkelig sønderdeler Vand under Dannelse af Kiselsyre og 87. Fluorsiliciumbrinte, idet 3 Si F4 + 4 H,0 = 2 H2 Si F6 4- Hd Si Ov Fluorsiliciumbrinte H2 Si Fti er en Syre, der ikke kendes i fri Tilstand, men kun i vandig Opløsning Dens Salte kaldes F luat er og benyttes til Imprægnering af Natursten. Tin. Sn =118,5. 88. Tin indtager i flere Henseender en Særstilling, idet del danner Overgang mellem Metaller og Metalloider. Det forekommer ikke i fri Tilstand i Naturen, men fin- des navnlig som Tinsyreanhydrid Sn O2 »Tinsten«, der forekommer i England og Bagindien. Det fremstilles ved at reducere Tinstenen med Kul. Det er et sølvhvidt, meget sejgt og strækkeligt Stof, der lader sig valse ud til meget tynde Blade (Staniol). Opvarmes det til 200 °, bliver det meget skørt, og det smelter ved 230 °. Det krystalliserer ved Afkøling, og en Tinstang »knager«, naar den bøjes, fordi Krystallerne forskyder sig mod hinanden. Tin holder sig godt i Luften ved almindelig Temperatur, men i smeltet Tilstand ilter det sig til »Tinaske«. Det staar sig godt mod fortyndede, kolde Syrer, men opløses af varm Saltsyre og Svovlsyre. Varm Salpetersyre opløser det ikke, men omdanner det til uopløselig Tinsyre. 89. Tin kan som nævnt i § 49 optræde baade divalent og tetravalent. De divalente Forbindelser ligner nærmest Metallernes, medens de telravalente staar Siliciumgruppen nærmest. Af Forbindelserne skal iøvrigt kun omtales: 90. Tinsyreanhydrid (Tinsyre) Sn O2 er et hvidt uop- løseligt Pulver, der kan faas ved Iltning af Tin. Det anven- des til hvid Glasur paa Teglværksprodukter. Tinaske, der