Materialkemi For Bygningsteknikere

— 63 — dannes, naar smeltet Tin er udsat for Luften, er en Blan- ding af Tin og Tinsyreanhydrid. Det anvendes bl. a. til Polering af Marmor. Metallerne. 91. Metaller udmærker sig som nævnt § 1 ved at have Metalglans og ved at være gode Ledere for Varme og Elek- tricitet. Med Undtagelse af Kvægsølv er de alle faste ved almindelig Temperatur. Farven er for de flestes Vedkom- mende hvid eller graa, dog er Guld gult, og Kobber rødt. De fleste Metaller er sejge og lader sig valse og trække til Traad. Haardheden er meget forskellig, og det samme gælder Smelteligheden. Vægtfylden varierer fra under 1 til ca. 22. 92. Metallerne forekommer sjældent frit i Naturen (Und- tagelser: Guld, Platin, Sølv, Kvægsølv og sjældnere Kobber og Jærn); men de fremstilles i Reglen af Forbindelser, der for de teknisk anvendte Metaller kaldes »Malme«. Disse kan være: a) Iltforbindelser, der enten kan være 1) Ilter. Saaledes forekommer f. Eks. Jærn, Kobber, Mangan, Zink o. fl., 2) eller Karbonater (kulsure Salle) som f. Eks. ved Jærn, Kobber, Mangan, Zink o. a., 3) eller Silikater (kiselsure Salte), f. Eks. Zink og Nikkel. b) Svovlforbindelser, der næsten altid er Svovlmetaller. Saaledes forekommer f. Eks. Bly, Kobber, Sølv og Kvægsølv. Metallerne fremstilles af Malmene 1) ved Nedsmeltning med Kul, hvormed Malmenes Ilt forbinder sig, eller 2) naar Malmene indeholder Svovl, ved først at »riste« dem, o: opvarme dem under Luftens Adgang, hvorved Svov- let brænder bort, og Malmene helt eller delvis omdannes til Ilter, hvorefter de behandles som nævnt under 1, Under-