Materialkemi For Bygningsteknikere

79 — Jærn. Fe — 55,z. 146. Jærn findes meget udbredt i Naturen, men fore- kommer kun sjældent frit (Meteorsten), og da i saa smaa Mængder, at det er uden praktisk Betydning. Til teknisk Brug udvindes det i Reglen af iltholdige Malme, af hvilke de vigtigste er: Magnet] ærn s ten (Jærnmellemilte) (Fe3 OJ, der navnlig findes i Sverrig. Det er en sort, meget tæt og ren Malm. Jærnglans og Hæmatit eller Rødjærnsten (Jærn- ilte), (Fe2 Og), der ligeledes findes i Skandinavien. Jærnspat (kulsurt Jærnforille) Fe CO3, der findes i Østrig og, forurenet med Ler, som Lerj ær nsten i England og Tyskland. B ru n jærnsten og Myremalm (Jærniltehydrat) Fe (OH)3, der dannes paa Bunden af Moser og Søer med jærn- holdigt Vand. Desuden forekommer Jærn i Svovlkis, der benyttes til Svovlsyrefabrikation, og i organiske Forbindelser, navnlig i Blodet. Rent Jærn kan fremstilles ved at gløde Jærnille i en Brintstrøm. I kompakt Tilstand er det sølvhvidt og blødt. Det teknisk anvendte Jærn er aldrig rent, men indeholder bl. a. Kulstof. Om dets Egenskaber og Fremstilling se Af- snittet »Jærn og Staal« i Materiallæren. 147. Som nævnt optræder Jærnet med forskellig Valens og danner to Rækker Forbindelser, nemlig en Række, hvor det er divalent, og disse Forbindelser kaldes Jærnforilte- forbindelser eller Ferro forbindelser, og en anden Række, hvor det optræder trivalent og danner Jærnilte- eller Fer rifor bindeiser. 148. Af Ferroforbindelserne skal omtales: Jærnforilte (Ferrooxyd) Fe O er et sort Pulver, der kan faas ved forsigtig Reduktion af Jærnilte. Ferrosulfat (svovlsurt Jærnforilte, Jærnvitriol) FeSO4 danner grønne Krystaller, der ved Ophedning afgiver Kry-