Materialkemi For Bygningsteknikere

slalvand og derved affarves. Det kan fremstilles ved at op- løse Jærn i fortyndet Svovlsyre eller af ristet Svovlkis. Det benyttes til Fabrikation af Blæk og til Sortfarvning af Læder. Ferrokarbonat (kulsurt Jærnforilte) Fe CO3 forekom- mer i Naturen som Jærnspat og blandet med Ler eller Kul som Lerjærnsten eller Kuljærnsten. Det er noget opløseligt i kulsyreholdigt Vand, men udskilles let heraf som Jærniltehydrat, naar Vandet udsættes for Luftens Paa- virkning (»Rust« i Vandet). 149. Ferriforbindelser: Ferrioxyd (Jærnilte) findes i Naturen som Jærn glan s, Hæmatit og Rødjærnsten. Det findes undertiden som løse, afsmittende, lerholdige Masser, der kan anvendes som Rødkridt; ligeledes forekommer det som Pulver, Okker, i Naturen. Det kan fremstilles ved at gløde Jærnvitriol, og det benyttes til Polering af Metaller og Sten under Navn af »Polerrødt« og til Malerfarve under forskellige Navne som »Kolkotar«, »Engelskrødt«, »Jærnmønje«, »Doden- kop« o. a. Ferrihydroxyd (Jærniltehydrat) Fe (OH)3 forekommer i Naturen som Myremalm og Brunjærnsten og dannes paa metallisk Jærn, der er udsat for Angreb af Luft og Vand, som Rust, Rust er et rødbrunt, porøst, hygrosko- pisk Stof, der ikke beskytter det underliggende Metal mod yderligere Angreb, men tværtimod fremmer yderligere Rust- dannelse. 150. Foruden de her nævnte Forbindelser danner Jærn andre, der ikke direkte kan indordnes under de to foran om- talte Grupper. Af saadanne Forbindelser skal omtales: Jærnmellemilte Fe3 O4 der kan betragtes som en For- bindelse af Jærnforilte og Jærnilte Fe O + Fe2 O3 = Fe3 O4. Det forekommer i Naturen som den vigtige Jærnmalm Magnetjærnsten. Hammerskæl, der dannes ved Jærnets