De danske Redskabs- og Maskinprøver

2 Ordningen af Landmandsmødet i Nykøbing (Falster) blev det besluttet, at give de lejlighedsvise og ikke forberedte Prøver, der hidtil vare foretagne ved vore Landmandsfor- samlinger, en fast og forud tilrettelagt Ordning saaledes, at en bestemt Redskabsgruppe forud for hver Landmands- forsamling, skulde underkastes en indgaaende praktisk Arbejdsprøve. Denne Ordning paabegyndtes ved Landmandsmødet i Nykøbing (Falster) 1872 med en Arbejdsprove med Plove, Harver, Grubbere og Tromler, og fortsattes siden ved hver følgende Landmandsforsamling, undtagen den i Køben- havn 1888, der først ved en senere Beslutning blev erkendt gyldig som den 16. danske Landmandsforsamling. Imellem de første Landmandsmoder, hvor der saaledes blev foretaget sammenlignende Arbejcisprøver, var der et Tidsrum af 3 Aar; dog er her indskudt en Prøve med AI ejemaskiner, som det kgl. Landhusholdningsselskab lod afholde paa Benzonsdal 1874. Siden Svendborgmodet 18/8 blev lidsrurnmet mellem to Landmandsforsamlinger forlænget til 5 Aar, og da der tilmed ved Mødet i Køben- havn 1888 ikke blev aflioldt nogen Redskabsprøve, blev Tidsrummet mellem to Redskabsprøver saa langt (5, i en enkelt Periode 10 Aar), at det vilde vare altfor længe, før man kunde faa gennemprøvet de vigtigste Redskabsgrupper. Dette i Forbindelse med den stærke Udvikling paa det landbrugsmaskinelle Omraade, og Landbrugets stedse stigende Trang til gode mekaniske Hjælpemidler fremkaldte ret naturligt-Ønsket om hyppigere Kedskabsprover, og paa Foranledning af Redskabskomiteen for den 17. danske Landmandsforsamling (Randers) indgav det kgl. danske Landhusholdningsselskab i 1892 til Kegeringen et motiveret lorslag om Statstilskud til at afholde aarlige Redskabs-