De danske Redskabs- og Maskinprøver

_______ _____________________ ______ 115 En Afbildning af alle disse Plove findes indheftet bag i Bogen. Hovedvægten ved denne Prove lagdes paa Kraft- maalingerne, dels at undersøge Kraftforbruget mellem Plovene indbyrdes og dels at klargøre de tidligere nævnte Forhold ved forskellig Furedybde og Furebrede. Flere af Plovene fra de lettere Jorder i Nordsjælland ligne meget de jyske Plove, med lang skruevunden Muld- plade, men ret mærkeligt er det, at Plove med Muldplader meget lig Morsom uld fjælen anvendtes paa Gaarde med svær Lerjord, hvor der tilmed piøjes ret dybt. Alan anvendte megen Tid og Omhu paa at indstille alle Plovene til samme Dybde og prøvede dem alle til Pløjning i 5, 6, 7 og 8 Tommers Dybde. En Oversigt over Plovenes Kraftforbrug i 6, 7 og 8 Tommers Dybde, livor Plovene ere opstillede i Rækkefølge efter deres Kraftforbrug i 6 Tommers Dybde, ses i om- staaende grafiske Fremstilling. Ved Pløjning i 5—■51/2 Tommes Dybde er Forskellen mellem Plovenes Kraftforbrug kun ringe, den storste Kraft medgaar sandsynligvis her til Langjærnets og Skærets Arbejde, medens Modstanden mod Muldfjælen er for- svindende. Ved 6 Tommers Dybde indtræder der allerede en stor Forskel i Kraftforbruget, og her viser Rud. Sack og de amerikanske Plove sig som de letteste. Man har i Al- mindelighed troet, at Plove med Muldtjæl, der nærmest ligne Morsøplovens, gik let ved denne Dybde, men dette viser sig ingenlunde at være Tilfældet. G r u p p e v i s vil Rækkefølgen i 6 Tommers Dybde være: I. Rud. Sack, som den letteste af dem alle med................................ 133 U II. De bedste amerikanske Plove (Albion og Norwegian).......................... 148—156 - III. Plovene med kort stejl Muldplade (tillige «Eli« og «Fraugde«)................ 160—188 - IV. Plove med lang Muldfjæl............. 190—242 - 8*