De danske Redskabs- og Maskinprøver

__________ 117 Ploven «Z« fra det nordlige Jylland kræver 242 S, mod 133 ft for Rud. Sack, altsaa 109 & eller 80 % mere end Rud. Sack. Ved 6 Tommers Dybde var Arbejdet jævnt godt udfort af alle Plovene, men ved 7 Tommer kneb det allerede for Ploven fra Aalborg at vende Furen. I denne Dybde følge Plovene slet ikke i samme Orden, som ved 6 Tommers Dybde, med Undtagelse af Rud. Sack og de amerikanske Plove, som igen her indtager første Plads. Gruppevis og i store Træk er Rækkefølgen nu: I. Rud. Sack endnu den letteste med...................... 168 tt mere end Rud. Sack II. De amerik. Plove (og S. S.). 184—216 ft 9-28 % III. Plovene med lang Muldfjæl (og Eraugdé)............. 218—252 - 30—50 - IV. Plovene med kort stejl Muldfj. 254—290 - 51—72 - V. Ploven fra Bornholm....... 318 - 89 - Aledens de jyske Plove ved 6 Tommers Dybde vare tungere end Oplovene, havde de nu byttet Plads, og Oplovene ere nu de tungeste, men de bryde jo ogsaa Jorden ganske anderledes end de jyske Plove. I 8 Tommers Dybde hævder igen Rud. Sack sig som den letteste, med 262 ft, derefter komme de amerikanske Plove, Fraugde og S. S. med 265—284 S; de øvrige ere noget blandede, men de Lollandske Plove og Plove fra Bornholm ere de tungeste. lovrigt er her flere Plove faldne fra, idet de ikke kunde gaa i denne Dybde, saa- ledes «Eli» og flere af de jyske Plove. En af de danske Plove, S. S., en Ristplov fra det øst- lige Jylland, kommer de amerikanske Plove meget nær i Kraftforbrug i 7 og 8 Tommers Dybde, men det er ogsaa den eneste af de danske Svingplove; den gaar tungere i 6 Tommers Dybde og gør langtfra sit Arbejde saa godt, som Rud. Sack og de amerikanske Plove. Af dette fremgaar altsaa, at Rud. Sack stadig hævder sig som den letteste Plov, fulgt stærkt