De danske Redskabs- og Maskinprøver

123 ikke som Plovene med de korte Muldfjæl, arbejdende haardt mod Jorden med det stejle Bryst, og ikke som Plovene med den lange Muldfjæl strygende Jorden ved de større Dybder med Vingen af Muldfjælen; de gaa fuld- stændig fri af Jorden, naar Furen er væltet om. Tillige bør det fremhæves, at de amerikanke Plove med deres brede (11—13 Tom.) Fure kan udføre et be- tydeligt større Arbejde Aaret rundt, og tager man Hensyn ti] Arbejdets fortrinlige Udførelse og det lille Kraftforbrug imod vore egne Plove, da er der ikke Tvivl om, at man her har et Redskab af forste Rang, og at disse Plove bor og efterhaanden vil afløse vore hjemlige Plove. Om de amerikanske Plove og Materialet i de arbej- dende Dele er der gjort Rede i Beretningen om Prøven 1896, Side 99; her skal kun tilføjes, at man ved denne Lejlighed foretog en Prøve med og uden den roterende Skive, som flere amerikanske Plove have som Langjern. Resultatet var: Kraftforbruget med den roterende Skive 182 ft — uden denne 211 - altsaa en ikke uvæsentlig Forskel i Kraftforbruget til For- del for den roterende Skive. Denne Prove blev foretagen ved en Furedybde af 6 Tom., og det er højst sandsynligt, at Forskellen vil blive betydelig større i større Dybder og naar Jorden er fast. Hovedresultatet af denne Prove er: At Rud. Sacks Enkeltplov er den letteste af alle Plovene og den, der udførte det mest fuldkomne Arbejde, At de amerikanske Plove i 6—7 og 8 Tommer Dybde gaa betydelig lettere end vore hjemlige Plove (paa en enkelt Undtagelse nær), og med sine brede Furer udretter be- tydeligt mere Arbejde. At der ved denne Plovprøve er fort Bevis for, at Bereg- ningsmaaden af Plovenes Kraftforbrug og Opstilling efter Arealet af Furen er urigtig, og A t der overhovedet ikke kan opstilles nogen Regel for,